Find job

Marketingstjerne der skal drive ”Tech StartUp” mod verdensherredømme

På med kaptajnhatten og matroshandskerne, tag fat i roret og sæt sejlene på vores rejse fra #viergode til #vierdebedste via Employer Branding, SoMe, Digital Sales Strategi, Corporate Branding & Events.

Vi skal ikke disruptes.

Ikke alt er StartUp hos os. Vi har gennem flere år udviklet brancheløsninger med stor fokus på produkternes værdiskabelse samt CX i udviklings- og leveranceforløbene. Løsningerne og de medfølgende services har talt for sig selv, og vi sidder pt. godt og tungt på markedet. Det ønsker vi at blive ved med, og det er her, du kommer ind i billedet.

Vores websites er ikke i bevægelse, de sociale medieplatforme udnyttes ikke optimalt, kampagnemateriale er ikke eksisterende, kommunikationsstrategi opstår fra hånden til munden, og det er kun vores kunder og medarbejdere, der ved, hvor vores kvaliteter ligger – nu skal alle vide det – blandt andet for at øge mulighederne for at tiltrække de rigtige medarbejdere, så vi holder innovationen oppe i tempo!

Crossroad ahead

Løsningerne er solide og skalerbare, og vi har gennemgået en agil transformation, så de interne processer også er på plads - nu iværksætter vi fase 3 - Branding og salg ved hjælp af din markedsførings- og kommunikationsstrategi såvel hands-on som strategisk!

Setuppet

Vi er tre virksomheder under samme paraply.

InCom ApS og 3XD ApS er begge etablerede tech-virksomheder, der først og fremmest har arbejdet med produktudvikling. Salgsarbejdet har udelukkende været progressivt gennem netværk og gode kunderelationer, men begge virksomheder er nu kommet til en krydsvej, som betyder, at produkter og interne ressourcer er klar til at håndtere øgede markedsandele uden problemer. Så hvad er det, vi venter på?

Cognitech A/S er en nystartet Business Intelligence og Analytics-virksomhed, der er opstået på baggrund af et Management Buyout. Cognitech er således Danmarks største partnerejede IBM Analytics-hus, og som ”ny” på markedet skal virksomheden gå fra 0-100 inden for Employer- og Corporate branding.

Sidst men absolut ikke mindst interessant, så er InCom og Cognitech gået sammen om et meget ambitiøst AI og Data Science-projekt, CloudElite.ai.

Need I say more?

Dine kvalifikationer

  • Du skal være som en korkprop, der hurtigt kommer op til overfladen, hvis du trykkes under vandet.
  • Du skal have en relevant videregående uddannelse – evt. en kandidat inden for marketing og kommunikation.
  • Du skal være klar på opgaven, som om du skal drive en StartUp frem mod verdensherredømmet, hvor hverdagen er et mix af hands-on og strategisk arbejde.
  • Du skal være mangfoldig, og være klar på at tage fat kortsigtet såvel som langsigtet med Employer Branding, SoMe, Digital Sales Strategi, Corporate Branding & events.
  • Du skal have relevant erhvervserfaring fra et eller flere jobs, og stadig være klar på at gennemgå en stor udvikling sammen med alle os andre.

Din nye hverdag

Hvis din personlige profil og dine kvalifikationer gør jobbet til dit, så vil du efterfølgende selv være med til at forme jobbet i tæt samarbejde med CEO, Direktør og Salgschef. Du kommer til at sætte rammerne for at udforme og gennemføre den nye strategi, og du får adgang til ressourcer efter behov.

Ansøgning

Send din ansøgning og dit CV til Stefan Max Jensen på mail: sj@incom-it.dk

Vi ansætter, når vi har fat på den rigtige kandidat - hvis du mener, at det er dig, så få klikket på ”Søg jobbet her” asap.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Herning

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.