Find job

Graduate i PwC - Du kan gøre en forskel

Få den bedste start på din karriere

Du har nu muligheden for at blive en del af PwC’s Graduate Program  

I august 2020 glæder vi os til at byde vores nye Graduate hold velkommen. Du bliver en vigtig del af vores spændende 1-årigt forløb, hvor du skal forvente en stejl læringskurve og masser af faglig og personlig udvikling.
PwC’s Graduate Program er et unikt og veltilrettelagt forløb, som er tilpasset dit uddannelsesniveau, din erfaring og dine kompetencer. Du får en grundig forretningsforståelse i en global virksomhed, et stærkt netværk af dygtige og ambitiøse kolleger og bliver klædt på til hurtigt at påtage dig masser af ansvar. Du har mulighed for at rotere mellem vores faglige områder, hvorefter du kan vælge en afdeling du vil specialisere dig i.

Fælles for vores Graduate Program er, at du blandt andet bliver tilbudt fastansættelse fra dag 1, får et unikt netværk og får karrieresparring og mentorordning med en Career Coach og Graduate Coach. Vi investerer i din udvikling og læring, og sørger for at du får den bedste start på din karriere. Til gengæld forventer vi, at du:

  • er ambitiøs og tager ansvar for din egen karriere
  • har drive, gåpåmod og stræber efter at blive den bedste
  • brænder for at gøre en forskel.

Du bliver en del af vores Graduate hold, som starter med en uges intensiv træning og sociale aktiviteter i udlandet. Her vil du opleve, at det er startskuddet på et unikt sammenhold og netværk.

Du kan gøre en forskel hos PwC

Hos PwC får du en travl og meget alsidig hverdag. Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed, der hele tiden udvikler sig og som har høj faglig stolthed. Samarbejde er vigtigt for os, og derfor er du aldrig alene, når du løser en opgave. Du kommer hurtigt til at løse udfordrende projekter og opgaver for vores kunder. Du kommer med andre ord til at skabe værdi for kunder fra første dag. Sammen opnår vi de bedste resultater.

Vælg mellem to Graduate-spor:


Digital Trust
I Digital Trust rådgiver vi ledelsen om kontroller og styringsprocesser i forhold til deres it-miljø med fokus på operationelle og finansielle risici. Vi hjælper outsourcing-virksomheder og databehandlere med at levere tillid i deres ydelser gennem afgivelse af it-erklæringer. Vores it-erklæringer er en uafhængig vurdering af vores kunders processer og kontroller med det formål at give tillid til modtagerne – på samme måde som en revisors påtegning af en virksomheds årsrapport.
I Digital Trust arbejder vi med en bred vifte af it-relaterede ydelser og vi hjælper vores kunder med de muligheder og risici, der følger med den teknologiske udvikling. 

  • Cyber- og informationssikkerhed
  • IT Governance
  • IT Risk
  • Dataanalyse/Dataassurance
  • IT-revisionserklæringer
  • IT & Proces-revision
  • Persondataforordningen (GDPR).

Om dig:
Du vil gerne accelerere din karrierer indenfor it og sikkerhed. Som Graduate får du mulighed for at rådgive kunder om finansielle og operationelle risici enten i form af erklæringer eller uafhængige vurderinger af kunders it-miljø.  Du har netop afsluttet, eller er ved at afslutte, en kandidatuddannelse, fx cand.merc.(it.), cand.merc.aud eller en tilsvarende teknisk uddannelse på kandidatniveau.


CFO Service
I CFO Service har vi en målsætning om at være CFO’ens betroede rådgiver. Vi leverer både interim konsulentydelser og projekter, hvor vi samarbejder med vores kunder om veldefinerede leverancer og faste tidsrammer – enkeltvis og i teams. Vi har en operationel tilgang og skaber værdi for vores kunder ved at hjælpe dem med at sikre at de rigtige kompetencer, optimale processer og performance er tilgængelige i økonomifunktionen.
I CFO Service arbejder vi med driftsoptimering, udvikling og transformation af økonomifunktionen og vi hjælper vores kunder med de muligheder og risici, der følger med den teknologiske udvikling. 

  • Driftsopgaver inden for regnskab
  • Controlling i økonomifunktionen
  • Optimering af processer og digitale muligheder
  • Udvikling og optimering af rapporteringsværktøjer
  • Udvikling og optimering af interne kontrolmiljøer
  • Projektledelse- og organisation (PMO)
  • Transformation af økonomifunktionen.

Om dig:
Du vil gerne accelerere din karriere som konsulent inden for regnskab og økonomistyring. Som Graduate får du mulighed for at lære håndværket fra bunden så du kan løse komplekse problemstillinger for vores kunder og være en relevant og troværdig rådgiver til CFO’en. Du har netop afsluttet, eller er ved at afslutte, en kandidatuddannelse, fx cand.merc.aud, cand.merc i retning af regnskab og økonomistyring, cand.polit, cand.oecon eller lignende økonomisk uddannelse på kandidatniveau.

Du kan læse mere om vores Graduate Program på: www.pwc.dk/graduate

Brænder du for at gøre en forskel?

Det er vores engagerede medarbejdere og partnere, der gør PwC til PwC. Sammen med Danmarks førende virksomheder, ejerledere og offentlige institutioner arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Det er vigtigt for os at skabe de mest udviklende og fleksible rammer for alle, der gør karriere hos os, lige fra vores dygtige studentermedhjælpere til de erfarne partnere. Brænder du ligesom os for at gøre en forskel? Og har du et godt hoved, et stort hjerte og et bredt smil, så kan PwC være det rette sted for dig.

Sådan ansøger du

Du ansøger ved at sende din ansøgning, CV og eksamensbeviser via linket øverst på siden. Vær opmærksom på, at du skal vedhæfte dine dokumenter ét ad gangen i systemet.

Grundet rigtig mange ansøgere er vores rekrutteringsforløb inddelt i 3 runder.

I første runde afholder vi 1. samtale i ugerne 45 og 46 - og en evt. 2. samtale vil finde sted  i uge 48 og 49.

Ansøgningsfrist: 6. november 2019
Tiltrædelse: August 2020
Arbejdssted: Aarhus

Kontaktinformation: Er du interesseret i at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte Senior Manager Jens Christian Jørgensen på tlf. 3093 5638.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Aarhus

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.