Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Erfaren ekspeditionsleder – kan du motivere et stort team?

Er du klar til at lede vores stærke nathold, som pakker og sender frisk morgenbrød ud til butikker i hele landet?

Vi sætter bæredygtighed, trivsel og udvikling højt på agendaen, og her får du et job, hvor du glæder dig til at møde ind hver dag.

Velkommen til Lantmännen Unibake Schulstad

Hos Lantmännen Unibake Schulstad er vi internationalt kendt for vores bagværk, som bliver bagt på vores 35 bagerier verden rundt. På vores terminal i Avedøre laster og kører vi brød ud til knap 800 butikker på hele Sjælland. Det gør vi om natten, og nu leder vi efter dig, som kan sikre en god og stabil drift for vores kunder samt op mod 80 medarbejdere og 2 teamledere.

Vær den stærke leder ude på gulvet

Som ekspeditionsleder har du det overordnede ansvar for, at nattens fragt bliver pakket, lastet og kørt ud på lastbilerne for at blive kørt ud til butikkerne. På en typisk vagt møder der et team på 30 medarbejdere ind kl. 20, og de første lastbiler kører ud kl. 23. Arbejdet lukker ned omkring kl. 3.30, hvor vi siger tak for i dag og godnat.

Selvom du får flere administrative opgaver, så er det ude på gulvet, hvor du bedst motiverer og vejleder både teamledere og medarbejdere. Derudover indgår du i ledergruppen. Det bliver blandt dine kerneopgaver at:

  • lede og coache dine teamledere og medarbejdere
  • lægge bemandingsplaner for de 2 teams
  • stå for rekruttering af nye og fastholdelse af eksisterende medarbejdere
  • lave driftsrapporteringer og lægge budget
  • træde til ved sygdom og ferie hos teamlederne.

”Vi har en høj anciennitet på arbejdspladsen og nogle veletablerede rutiner. Så vi glæder os til at se, om du kan udfordre vores måde at gøre tingene på og skabe endnu mere effektivitet,” siger supply chain manager Niels Holm, som du refererer til.

Send nattens fragt ud med god grøn samvittighed

Du vil hurtigt opdage, at du arbejder i en virksomhed, der tager sit sociale ansvar alvorligt. Vi arbejder målrettet på at reducere vores aftryk på klimaet – en indsats, du finder i hele vores værdikæde. Fra vores udvikling af mere og mere bæredygtige bagerier til de hybride lastbiler, som transporterer brødet ud i butikkerne.

Erfaring med ledelse og logistik og fragt om natten

Vi er spændte på at se, om du kan hæve vores allerede høje motivationsniveau for medarbejderne og skabe endnu flottere resultater, end vi plejer. Det kræver dog, at du kommer ind med nogle friske ideer og tør udfordre vores procedure og rutiner. Derfor forestiller vi os, at du:

  • har minimum 5 års erfaring fra en lederrolle, fx fra en produktion, et lager eller en terminal
  • har erfaring med at arbejde på skifte- eller nathold
  • er dygtig til at kommunikere med dine medarbejdere og skabe god stemning – også når der er travlt
  • bor inden for 1 times kørsel fra Avedøre.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte senior rekrutteringskonsulent hos Jobindex, Kristine Holm Sjølander på tlf. 7245 9018.

Du søger jobbet ved at sende din ansøgning og dit CV allerede i dag og senest den 14. oktober 2019 via nedenstående link. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontaktperson

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex
Kristine Holm Sjølander

Tlf. +45 72 45 90 18

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos StepStone.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Hvidovre

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.