Find job

Marketingchef

Marketingchef til prisbelønnet dansk brand!

Du ”ejer” Unidrains marketingstrategi, har et budgetansvar i millionklassen og indgår i virksomhedens ledergruppe med direkte reference til den administrerende direktør. Du bliver ansvarlig for et stærkt engageret marketing-team på fem.

Unidrain har succes og vokser internationalt og du videreudvikler marketingstrategien, som udmønter sig i taktiske og operationelle handlingsplaner. Dit fulde fokus forventes at være på at implementere strategien og planerne!

Din hverdag bliver tempofyldt og alsidig, hvor dine ansvarsområder og opgaver bl.a. vil omfatte:

  • Fastholdelse og udvikling af Unidrain’s brand og sikring af ensartethed og sammenhæng globalt og på markedsniveau
  • Udvikling og fastholdelse af kommunikations- og marketingstrategi samt planer for eksekvering
  • Strategi og forretningsudvikling for Unidrain.
  • Sikring af interface og koordinering med Salg og Product Management.
  • Deltagelse i brand og portfolio management på koncernniveau
  • Motivation og ledelse af dine medarbejdere samt tilsikre tilpasning og udvikling af deres og afdelingens kompetencer
  • Vedligeholdelse og udvikling af Unidrain Brand Manual
  • Samarbejde med eksterne leverandører, nordiske selskaber og internationale distributører
  • Prioritering og implementering af marketingaktiviteter herunder messer, events, digitale platforme, digitalt og print materiale, displays, POS, CVI, billeder, emballage.

Du kan se frem til 15-20 rejsedage årligt.

Hvem er du?

Du er i dag én af Danmarks dygtigste marketingprofiler med tung erfaring fra en tilsvarende stilling, hvor digital strategi og eksekvering har været en del af agendaen. Din kommercielle forståelse er helt i top, og du har erfaring med såvel den strategiske som den operationelle markedsføring. Du er vant til at tænke i målsætninger, KPI´er og indsatsstyring. Du tænker outside-in og har kundens behov for øje.

Din hidtidige karriere har også har givet dig den nødvendig mængde ledelseserfaring til at lede og udvikle dit nye marketing-team.

Du har en relevant teoretisk uddannelse på HD (A) eller cand.merc.-niveau. Vigtigst er dog, at du har den rette attitude.

Som person er du en udpræget selvstarter, der tænker i innovative løsninger. Du arbejder energisk og med positiv gennemslagskraft. Det falder dig naturligt at skabe positive menneskelige relationer. Du er opsøgende, kreativ og ihærdig. Du er nysgerrig af natur, vedholdende og tager et ”nej” som en udfordring.

Du trives i en dynamisk virksomhed med iværksætterånd og mulighed for at præge jobbet.

Det er meget vigtigt, at du behersker engelsk på forhandlings-niveau såvel mundtligt som skriftligt, og agerer ubesværet i dialogen med skandinaviske kolleger og stakeholders.

Du er en rutineret bruger af MS-Office og har kendskab til CRM-systemer og sociale medier.

Bliv del af en succes!

Du får en selvstændig og udfordrende lederstilling i en dynamisk vækstvirksomhed, hvor vækststrategien er klar og alt omkring dig er gearet til opgaven.

Du bliver en absolut nøgleressource i en udfordrende marketingproces, og du vil få store muligheder for at udvikle såvel dine personlige, faglige samt ledelsesmæssige egenskaber.

Ansættelsen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group A/S. Ønsker du flere informationer om stillingen, er du velkommen til at kontakte Compass – Niels Lorenzen eller Sandra Wahl på telefon +45 7020 1275. Alle henvendelser behandles fortroligt. Er du interesseret, så søg snarest muligt via "Søg jobbet her" og vedhæft dit CV, helst som en PDF-fil. Du skal være opmærksom på, at vi returnerer svar til den e-mailadresse, du har indtastet.

Som de første i verden udviklede Unidrain i 2003 et linjeafløb, der kan placeres mod væggen.
Unidrain er i dag synonym med dansk badeværelsesdesign og har siden udvidet produktporteføljen med serierne Glassline, Matline og Reframe Collection by Unidrain. Fælles for alle produkter er, at de bygger på kombinationen af design og funktionalitet. 
Unidrain har hovedkontor i Farum uden København, og beskæftiger ca. 25 medarbejdere i Danmark, søsterselskaber i Norden og distributører i såvel Europa som oversøisk. 
Virksomheden er ejet af svenske BLS Industries AB. 
Læs mere på www.unidrain.dk 

Se mere om Unidrain her

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt 
Arbejdssted: Storkøbenhavn
Reference:1906.320
Virksomhed: Unidrain A/S

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Farum

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.