Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

HR-ansvarlig – en stilling, der rummer din udvikling

Er du klar til at komme ind og tage teten på vores rekrutteringer – og gradvist vokse i rollen og overtage en masse spændende HR-opgaver?

  • Glæd dig til at blive en del af en social arbejdsplads, der ser mennesker som den vigtigste del af vejen til succes.

OnlinePOS – fremtidens kassesystemer til alle brancher

Hos OnlinePOS udvikler og fremstiller vi innovative kassesystemer, som kan følge med restaurationsbranchens høje tempo. Og vi gør altid en ekstra indsats for at tænke brugervenlighed og effektivitet ind i vores produkter. Derudover kommer vores løsninger med en 24/7-support, og netop service er en stor del af det samlede koncept, som har sikret os Gazelleprisen 5 år i træk.

Holdet bag løsningerne er vores 43 dygtige ansatte fordelt på 3 lokationer, som arbejder med alt lige fra support og udvikling til administration, salg og marketing.

Start med rekrutteringerne

Dit første ansvarsområde bliver rekrutteringen af nye medarbejdere fra A-Z. Det bliver en spændende opgave, da vi vokser ca. med 1 ny medarbejder om måneden. Derfor er det vigtigt, at du har fingeren på pulsen i de forskellige afdelinger, så der altid er den mest optimale bemanding.

Derudover har vi en række spændende HR-opgaver, som ligger klar til dig, som falder på plads i din nye ansvarsrolle. Du har mulighed for at lave hele HR-årshjulet, når du:

  • bliver ansvarlig for at lægge udviklingsplaner for dine kolleger
  • afholder MUS- og lønsamtaler i samarbejde med den adm. direktør
  • sammensætter vores personalehåndbog
  • gør os klar til at overgå til den nye ferielov.

”Du sidder ikke alene med opgaverne, for du har både mig og vores dygtige jurister og revisorer, som står klar til at give dig al den vejledning og hjælp, du har brug for,” fortæller adm. direktør og stifter Lasse Peters.

Et fællesskab ud over det sædvanlige

Det kan være svært at udtrykke i skrift, men vores arbejdsplads er virkelig noget helt særligt. Det vil du opdage allerede på din første dag, for vi står klar med en varm velkomst. Du vil mærke, at dine kolleger går op i deres arbejde, hjælper hinanden, når det er travlt, og nyder hinandens selskab. Vores succes går hånd i hånd med vores glæde for at arbejde med hinanden.

HR-erfaring – gerne fra en større virksomhed

  • Vi er ikke så uddannelsesorienterede og hører gerne fra dig, også selvom du ikke er uddannet inden for HRM.
  • Vi forestiller os, at du har siddet i en rolle som HR-medarbejder eller HR-koordinator – og er klar på at få mere ansvar.
  • Du har gerne erfaring fra en større organisation og kan hjælpe os med at bygge vores fremtidige HR-funktion.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Nadia Zaabi på 7245 9044.

Du søger jobbet ved at sende din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontaktperson

Jobindex

Nadia Zaabi
TLF: 7245 9044

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos StepStone.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Randers

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.