Find job

HR-assistent / Studentermedhjælper til it-koncern

Påbegynd din karriere i en international it-virksomhed i København – i en stilling som studentermedhjælper 15-20 timer om ugen.  

Vil du gerne arbejde med afklaring af jobprofiler, jobannoncer, search og screening af kandidater? Kigger du efter et studiejob, hvor du kan få praktisk erfaring og lære mere om HR-området?  

Så skal du læse med her: Vi søger en studerende til et studiejob på 15-20 timer om ugen. Timerne kan placeres fleksibelt, alt efter hvornår det passer ind i dit studieprogram. Jobbet er hos vores kunde – en større it-koncern beliggende i København. Opstarten er 1. december 2019, gerne før.

Search med stort “S” – og mulighed for HR-relaterede projekter: 

Din primære opgave omhandler at searche efter kandidater på sociale medier som LinkedIn og i diverse databaser. Du afklarer den ønskede job- og personprofil med den pågældende leder, som skal ansætte og gør jobannoncen klar i en template. Du screener kandidater til første samtalerunde. Herefter indkalder og booker du samtaler med lederen. Måske deltager du i nogle af samtalerne. Senere i processen giver du afslag til de kandidater, som ikke fik jobbet.     

Når tiden er til det, deltager du i diverse HR-relaterede interne opgaver. Det kan fx være trivselsundersøgelser, udvikling og afvikling af trivselsmæssige initiativer, indhente tilbud på tiltag og vedligeholdelse af HR-systemet.   

Højt aktivitetsniveau og afslappet stemning:  

Du bliver en del af finansafdelingen og refererer til virksomhedens Finance Director. Du sidder med dine 10 kolleger i et storrumskontor, hvor aktivitetsniveauet er højt, og stemningen afslappet. Virksomheden har 170 medarbejdere på internationalt plan med ca. 110 medarbejdere på hovedkontoret i København. Her tilbydes gode forhold – fx en fin morgenmads- og frokostordning. 

Dine kvalifikationer: 

  • Du er i gang med en uddannelse, fx inden for HR, kommunikation eller jura
  • Du har en faglig interesse for HR-området
  • Du har gerne erfaring med search via LinkedIn
  • Du kommunikerer godt på engelsk
  • Du er vant til at arbejde med it-systemer

Personlige egenskaber: 

  • Du kan lide at arbejde selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
  • Du smøger ærmerne op og vil gerne prøve kræfter med nye udfordringer
  • Du er udadvendt og synes godt om at tage kontakt til kolleger, forskellige kandidatemner og samarbejdspartnere
  • Du trives i et uformelt, men ambitiøst miljø, hvor holdindsatsen værdsættes

Hvis du vil videre: 

Er du interesseret i dette studiejob, sender du dit CV og et par ord om dig selv via formularen herunder. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Pernille Grønning på tlf.: 33 24 40 80. 

Vi indkalder kandidater til samtale løbende, og afslutter rekrutteringen, når den rette kandidat er fundet. Lad os derfor gerne høre fra dig snarest muligt.  

Centrum Personale tilbyder professionel assistance, når vore kunder har brug for en fast medarbejder eller en vikar. Vi arbejder med en omfattende emnebank, som du gratis kan blive optaget i, hvis du har lyst til jobskifte. Vi løser opgaver inden for alle jobfunktioner - herunder administration, forsikring, økonomi, regnskab, indkøb, salg, marketing, it, rejsebureau, medicinal/biotek, lager, spedition og ledelse.

Centrum Personale A/S - Frederiksberg Allé 35 - 1820 Frederiksberg C

Læs om Centrum Personale A/S her

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.