Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Junior Finance Manager

Vil du være en central spiller i en international børsnoteret vækstvirksomhed? ChemoMetec omsætter for +200 mio. og har +100 medarbejdere. Vi vokser hurtigt og har brug for en Junior Finance Manager, der kan supplere og referere til CFO’en. Det er en spændende stilling med et stort ansvar og gode udviklingsmuligheder.

Jobbet

Du vil som Junior Finance Manager få ansvaret for i samarbejde med CFO'en at lede og motivere regnskabsafdelingen, som p.t. består af 3 medarbejdere. Regnskabsfunktionen er samlet i Danmark og omfatter ChemoMetec A/S og tre datterselskaber.

Du vil få bred intern kontaktflade til hele organisationen. Eksternt vil du have kontakt til vores revisorer, banker og konsulenter.

Dine ansvarsområder vil bl.a. være:

  • Udarbejdelse af månedsregnskaber, månedsafstemninger og aktiv deltagelse i månedsafslutningen.
  • Udarbejdelse af likviditetsrapporter og rapporteringer.
  • Udarbejdelse af bonusopgørelser og salgsrapporteringer på ad hoc-basis.
  • Assistance med budgetter og forecasts.
  • Udvikling og vedligeholdelse af rapporter i PowerBI.
  • Assistere med projekter i relation til regnskab, Navision, forretningsgange etc.
  • Servicere forretningen internt, herunder udarbejdelse af ad hoc-rapporter, beregninger, inputs m.m.
  • Assistere med udarbejdelse og af ansættelseskontrakter og øvrige kontrakter.

Din profil

Du er uddannet cand.merc.aud. eller HD i regnskab og har 2 til 4 års erfaring fra en lign. stilling, gerne fra en mellemstor eller stor produktionsvirksomhed. Derudover har du gode analytiske evner, samt en faglig stolthed. Du løser dine opgaver med stor grundighed og høj kvalitet indenfor de fastlagte deadlines. Du trives med hands-on opgaver og kan indgå i et arbejdsmiljø, med gensidig fleksibilitet og respekt.

Du har gode IT-kompetencer, er udviklingsorienteret og kan se muligheder i systemerne. Vi anvender Navision, PowerBI og Continia. Derudover arbejder du dagligt med Excel på superbrugerniveau. Det er en fordel at du kender til HR-opgaver og du kan begå dig på dansk såvel som engelsk i både skrift og tale.

Som person er du åben og udadvendt med et stort drive. Du er proaktiv og ser muligheder i stedet for begrænsninger. Ydermere er du en god kommunikator, du er opsøgende og bidrager til vidensdeling og sparring.

Vil du høre mere om stillingen

Så kontakt CFO Claus Madsen på tlf. 3031 3115. Rekrutteringsprocessen varetages af Jobindex, og hvis du har spørgsmål til rekrutteringsprocessen, så kan du kontakte rekrutteringskonsulent Nadia Zaabi på tlf. 7245 9044.


Om Chemometec

Chemometec blev grundlagt i 1997 og er specialiseret i udvikling, produktion og salg af højkvalitets analytiske instrumenter og teknikker til kompleks celletælling og analyse. Vores patenterede teknologi er unik, og vores instrumenter anvendes over hele verden. Vores NucleoCounter® instrumenter anvendes indenfor life science-forskning, cellebaseret immunterapi, kræft- og stamcelleforskning og farmaceutisk udvikling.

Vi sælger vores produkter i både den private og offentlige sektor, og du vil komme til at samarbejde med nogle af de førende virksomheder indenfor celle-, immun- og genterapi, da vores vigtigste indtægtsstrømme kommer fra life science-industrien. Vi arbejder også med store B2B-farmaceutiske virksomheder og førende universiteter rundt om i verdenen.

Lær mere om Chemometec her eller se vores virksomhedsvideo her.

Kontaktperson

Jobindex

Nadia Zaabi
TLF: 7245 9044

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos StepStone.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Allerød

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.