Find job

Produktionsleder

Hagens Spring Group er en danskejet koncern bestående af moderselskabet Hagens Fjedre A/S samt selskaberne Spring Systems i Torsås AB i Sverige, Hagens Spring Manufacturing (Ningbo) Co., Ltd. og Hagens Trading (Ningbo) Co., Ltd. i Kina. Med mere end 70 år i fjederbranchen er Hagens Spring Group en af de førende producenter af kundetilpassede kvalitetsfjedre og fjederløsninger til industrien, hvoraf en stor del af produktionen går direkte til eksport. Virksomheden har fokus på kundernes behov og ønsker samt på at producere produkter af høj kvalitet til konkurrencedygtige priser.

Til at støtte op om virksomhedens fortsatte vækst søges nu en produktionsleder.

Ledelse – International vækstvirksomhed – LEAN

Med reference til virksomhedens Group Production Manager bliver du ansvarlig for ledelse, motivation og udvikling af de 50-55 medarbejdere i den danske produktionsafdeling. Du sikrer, at bemandingen er optimal i forhold til produktionsbehovet samt sikrer et fleksibelt setup, der kan håndtere skiftende belastninger på de enkelte maskiner. Du er synlig på skiftevis dag- aften- og natholdet, ligesom du dagligt følger op på afdelingens performance og overholdelse af procedurer samt foretager korrigerende handlinger efter behov. Du følger ligeledes op på interne afvigelser samt indfører LEAN-lignende principper og afholder tavlemøder. Du samarbejder ligeledes med produktionsplanlæggeren og Teknik med henblik på at skabe et optimalt flow i produktionen.

Du er formentlig uddannet maskinarbejder, industritekniker, produktionsteknolog, værktøjsmager eller lignende. Du har erfaring med tilsvarende opgaver i en omskiftelig ordreproducerende og metalforarbejdende virksomhed. Du har kendskab til CNC-maskiner samt viden om mål og tolerancer. Du er desuden IT-kyndig og vant til at anvende produktionsstyringssystemer – gerne DAX. Du kan begå dig på dansk og engelsk i skrift og tale.  

Du er en løsningsorienteret, vedholdende og dynamisk leder, der besidder gennemslagskraft og dermed evner at få tingene til at ske. Du er imødekommende, proaktiv og konstruktiv, og du er kendt for din evne til at motivere dine medarbejdere og få folk med. Du er proces- og driftsorienteret, og du trives i en hands on-stilling, hvor du er synlig i produktionen og hjælper til efter behov. Du har gode kommunikationsevner samt et godt overblik.  

Det forventes, at du er bosat i hensigtsmæssig køreafstand til virksomheden i Støvring.

Du tilbydes en spændende stilling med faglige udfordringer i en international orienteret virksomhed, der kontinuerligt vækster. Det er en stilling med ansvar og indflydelse, og du får således muligheden for at gøre en forskel og dermed bidrage til virksomhedens fremadrettede udvikling.  

Vi arbejder ikke med ansøgningsfrister, da vi behandler ansøgningerne løbende, og vi opfordrer derfor til at søge snarest. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Sensu A/S, Christina Højsholt-Nielsen på tlf.: 61 80 90 91.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Støvring

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.