Find job

E-com Manager

Sted: København
Omfang: Fuldtid
Start: 1/1 2020 eller ifølge aftale
Sidste ansøgningsfrist: 18/11 2019

Danmarks førende kæde af outdoor-butikker søger E-com manager

Om os

Friluftsland er en dansk butikskæde med speciale i udstyr og beklædning til et aktivt friluftsliv. Vi arbejder udelukkende med produkter af høj kvalitet, som vi importerer fra de bedste producenter i verden. Vi har 10 butikker i Danmark. Hovedkontoret ligger i København. Friluftsland er en del af Fenix Outdoor - en international koncern med produkter til rejse- og friluftsliv med base i Sverige. Fenix Outdoor har en langsigtet strategi, god økonomi med stort fokus på bæredygtighed, der kendetegner alle koncernens selskaber.

Hos Friluftsland kommer du til at arbejde i en spændende virksomhed med en stabil og velkørende butiksdrift i en branche i stærk vækst. Vi er en organisation med lang detailhandelserfaring og en virksomhedskultur, der bygger på høje kvalitetskrav, omsorg for naturen og en passion for friluftsliv.

Om stillingen

Vi er Danmarks førende omnichannel-virksomhed indenfor outdoor, og nu søger vi en ny E-com Manager. Som E-com Manager leder og udvikler du vores voksende nethandel i Danmark og Sverige og er med i ledergruppen. Du er motoren i udviklingen af vores webshops og sørger for, at vi opretholder en god service, holder vores svartider og fortsætter med at være effektive. For at udvikle vores platform er du med i internationale arbejdsgrupper i Fenix Outdoor.

Om den vi søger

  • Natur og friluftsliv står dit hjerte nær. Det er en del af vores DNA, at vi lever og ånder udendørs, og det afspejles bedst i de mennesker, vi er.
  • Du har en forretningsmæssig tankegang og er en leder med stor ydmyghed.
  • Du har et virkelig godt kendskab til og dyb erfaring med e-handelssoftware og udvikling af samme.
  • Du motiveres af at holde en høj standard i dit arbejde i både drift og ledelse.
  • Du er effektiv og får tingene gjort til tiden med høj kvalitet.

For at mestre rollen som E-com Manager hos os må du have:

  • Mindst 5 års erfaring fra en sælgende funktion/marketing inden for e-handel.
  • Erfaring med lederrollen.
  • Gode sprogkundskaber, så du kan kommunikere på dansk, engelsk (og svensk) i tale og på skrift. Andre sprog, som kan lette kommunikationen med vore kunder, er et plus.

Den rette personlighed vil vægte højt i rekrutteringsprocessen.

Mere om stillingen og ansøgningsprocessen

Stillingen er en fuldtidsstilling med start 01-01-2020 eller ifølge aftale. Vi tilbyder attraktive personalegoder, samt løn efter kvalifikationer. Arbejdssted: Frederiksborggade 52, 1360 København K. Udvælgelsen sker løbende, så vent ikke med at søge, hvis du har den rette profil. Sidste ansøgningsfrist er 18-11-2019. Vi modtager kun ansøgninger via nedenstående ansøgningsknap "Søg jobbet online".

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.