Find job

Terminalchef med flair for IT

Vi søger en terminalchef til styring og optimering af vores lager og logistik i Herning, hvor du bliver daglig leder for 8 til 10 medarbejdere. Du vil varetage både administrative og operationelle opgaver i din hverdag, herunder koordinering af ind- og udgående varer fra eksterne producenter.

Om os

Vores organisation er præget af et uformelt og frit arbejdsmiljø, med plads til initiativ samt, nye ideer og tanker hvor der arbejdes efter frihed under ansvar. Du tilbydes et job i en vækstvirksomhed, med mange kontaktflader og med stor indflydelse på jobbets udvikling.

Vi er en del af Europas største vindueskoncern, og du vil blive tilknyttet vores team i Herning.

Arbejdstiden er 37 timer pr uge, primært i tidsrummet 07:00 – 17:00.

Dine opgaver bliver:

  • Mandskabsplanlægning
  • At lede, inspirere og udvikle medarbejdere
  • Drive den løbende optimering og udvikling af lager
  • Kontakt til samarbejdspartnere som salg, fabrikker og transportører

Dine kompetencer

Din baggrund og uddannelse er ikke afgørende for os, dog vil vi foretrække, at du har erfaring inden for logistik og gerne med transportører og lager.

Det er derimod et krav, at:

  • Du har ledelseserfaring
  • Du behersker dansk i skrift og tale
  • Du kan arbejde målrettet og struktureret
  • Du kan omsætte planer til praksis
  • Du har gode it-færdigheder
  • Du har kendskab til Consignor, gerne som superbruger
  • Du har god talforståelse og er stærk i Excel
  • Du kan kommunikere på engelsk i skrift og tale

Din arbejdsstil er målrettet og struktureret med sans for detaljen. Du er vant til at arbejde selvstændigt med dine opgaver, men du er samtidig en teamplayer. Vi lægger stor vægt på, at du er imødekommende og har et godt humør samt et positivt livssyn. Endelig skal du være i besiddelse af overblik og punktlighed, samt en vis fleksibilitet, da spidsbelastninger forekommer.

Vi kan tilbyde dig

Et selvstændigt job og god mulighed for både personlig og faglig udvikling.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Send ansøgning samt CV hurtigst muligt til HR Chef Martin Murrekilde på mail: hr@jna.dk.

Har du spørgsmål til stillingen, kan Martin kontaktes på tlf. 24 20 05 45.

Vores adresse er Cedervej 7, 7400 Herning.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Herning

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.