Find job

Ambitiøs indkøbschef til professionel indkøbsfunktion

Er energi og den grønne omstilling vigtigt for dig? Så kan du få ansvaret for vores koncernindkøbsfunktion og dermed bidrage til, at vores årlige indkøb på 4-6 milliarder kroner understøtter den grønne omstilling på en omkostningseffektiv måde. Du overtager en indkøbsfunktion, der gennem de seneste år har gennemgået en stor forandring og vækst for professionelt at kunne supportere resten af Energinet.

For at komme i betragtning skal du have et kommercielt mindset og være en samlende leder, som har modet og lysten til at stå i spidsen for den fortsatte rejse i tæt samarbejde med vores datterselskaber. Din nye arbejdsplads bliver på vores moderne hovedkontor i Fredericia - tæt på motorvejsnettet og med under en times kørsel fra fx Aarhus, Esbjerg og Odense.

Udvikling af indkøb på tværs af virksomheden

Som indkøbschef i Energinet bliver du leder for hele indkøbsområdet og et dynamisk lederteam, som udover dig tæller fire engagerede afdelingsledere. Sammen med jeres 60 medarbejdere i indkøbsområdet arbejder I for at supportere den grønne omstilling i el- og gasnettet effektivt med fokus på at skabe en fælles retning for Indkøb samt at professionalisere og øge modenheden omkring indkøbsprocessen i Energinet. Samtidig indgår du i den øverste ledelse i Forretningsservice.

Du kommer til en veletableret indkøbsfunktion med et godt fællesskab og velfungerende samarbejde på tværs af afdelingerne. Din vigtigste opgave bliver derfor at sætte retningen for og videreudvikle indkøbsfunktionen i Energinet, så den også fremadrettet understøtter Energinets anlægsprojekter og drift samt de fremtidige strategiske behov, herunder at udnytte nye digitale teknologier til at skabe en enkel indkøbsproces. Du kan således også se frem til en meget synlig og udadvendt rolle med stor samarbejdsflade internt og eksternt.

”Som din leder lægger jeg vægt på, at du brænder for at videreudvikle området sammen med dine medarbejdere og inspirerer medarbejderne til at nå ambitiøse mål ved at give dem mandatet til at løse opgaven og træffe selvstændige beslutninger ”, fortæller administrerende direktør i Forretningsservice Marianne Hansen.

Glæd dig til et udfordrende job med stort ansvar og stor indflydelse i en virksomhed med fokus på, at indkøbsfunktionen skal understøtte forretningen i et strategisk samarbejde. Samtidig kan du se frem til at blive en del af en virksomhed, som arbejder målrettet med både ledelse og medarbejdertilfredshed.

Erfaren leder med kommercielt mindset og stort personligt drive

Du har en akademisk uddannelse på kandidatniveau og solid erfaring fra lederjob på samme niveau. Samlet har du minimum 10 års erfaring fra en indkøbsfunktion i en større virksomhed/stat/region, hvor du har opnået bred erfaring med såvel strategisk som operationelt indkøb. Du er samtidig på hjemmebane i discipliner som category management, contract management, rapportering og processer. Derudover er erfaring med offentlige udbud og EU-udbud en fordel. Da du skal kommunikere med mange forskellige mennesker i og uden for virksomheden, er det vigtigt, at du har gode kommunikationsevner og behersker dansk og engelsk både skriftligt og mundtligt.

Du er en erfaren leder, der er god til at uddelegere ansvar og give konstruktiv feedback. Desuden er du vant til at håndtere komplekse problemstillinger, og du i stand til at håndtere stakeholders på alle niveauer og etablere et stærkt tværorganisatorisk samarbejde bygget på tætte relationer. Som person er du nysgerrig på både det faglige og menneskelig plan og prøver gerne nye ideer af, ligesom du med fokus på at skabe resultater tør træffe beslutninger på baggrund af den tilgængelige viden og justere undervejs om nødvendigt. Endeligt har du den fornødne gennemslagskraft til at kunne stå fast, når fx overholdelse af udbudsregler ikke er til forhandling.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”Søg jobbet her”, så vi har den senest 25. november 2019. Vi forventer at holder samtaler 3. december (1. samtale) og 10. december (2. samtale). Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte administrerende direktør i Forretningsservice Marianne Hansen på telefon 29 49 42 70. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Energinet Forretningsservice understøtter Energinet-koncernen med ydelser inden for IT, HR, Beredskab, Riskmanagement, QHSE, Indkøb samt Økonomi og Facility Service. Hos Forretningsservice arbejder vi på at opnå synergier på tværs af Energinet og bidrager til fælles værdiskabelse. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne tillid og mod lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.

Se film om Energinet.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Fredericia

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.