Find job

Udviklingskonsulent til Nationalpark Vadehavet

Vil du bidrage aktivt til udviklingen af Danmarks internationale nationalpark, så er chancen der nu!

Nationalpark Vadehavet blev indviet den 16. oktober 2010 og er med sine 1459 km2 Danmarks største nationalpark. Vadehavet er et af verdens mest værdifulde tidevandsområder og nationalparken rummer natur og kulturhistoriske værdier af høj international værdi og er UNESCO Verdensarv.

Sekretariatet har til huse i den flotte, gamle kommandørgård Tønnisgaard på Rømø. Du kan læse mere om os og vores aktiviteter i ’Plan for Nationalpark Vadehavet 2019-2023’ på www.nationalparkvadehavet.dk.

Som projektkonsulent i nationalparkens sekretariat skal du arbejde med udvikling af Vadehavsområdets rekreative infrastruktur, formidling og friluftsliv. Da du får en central rolle i samarbejdet med lokalsamfund, kommuner, fonde m.fl. om at styrke kendskabet og den rekreative adgang til Vadehavet på en bæredygtig måde og samtidig samarbejde med partnere i Tyskland og Nederlandene er det afgørende, at det falder dig naturligt ind at skabe gode relationer, der kan bidrage til positive resultater. Det er en fordel, hvis du har kendskab til ledelse af fondsstøttede projekter, etablering af rekreative faciliteter, styring af leverandører og indsigt i regler og rammer for anlæg i naturen. Har du erfaring med formulering af ansøgninger til fonde, er det en ekstra styrke.

Arbejdsopgaver

Som konsulent vil du referere til sekretariatslederen, og du vil skulle stå i spidsen for vores projekt ”Velkommen til Nationalpark Vadehavet”, herunder:

  • Etablere porte til nationalpark og verdensarv, velkomst- og infosteder med formidling i verdensklasse foruden shelters, fugleskjul, ruter, stier mv. i samarbejde med relevante partnere
  • Sikre en god og effektiv projektledelse og -implementering
  • Bidrage til fundraising og sikre et godt samarbejde med fonde, myndigheder og interessenter

Faglige kvalifikationer

Som projektkonsulent forventes det, at du:

  • Har en relevant uddannelse
  • Har erfaring med projektudvikling og –ledelse samt -implementering, herunder projektøkonomi
  • Har kendskab til regler og rammer for at etablere rekreative anlæg i naturen
  • Har kendskab til programmer som f.eks. Mapinfo
  • Er vant til at formidle på skrift og i tale - på dansk og engelsk og om muligt også på tysk

Kompetenceprofil

Som udviklingskonsulent forventes det, at du har lyst til at være udfarende. Du er god til at kommunikere på tværs samt indgå i netværk, hvor du er en naturlig projektleder der understøtter dialogen frem mod de fælles mål for samarbejdet. Vi lægger endvidere vægt på din evne til at:

  • Arbejde selvstændigt og indgå i et team med en positiv indstilling
  • Strukturere dit arbejde, gennemføre og afslutte opgaver til de aftalte deadlines
  • Have det store overblik samtidig med du har sans for detaljen i opgaverne
  • Navigere i et politisk miljø og kommunikere med myndigheder

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten)

Dertil kommer, at du har kørekort til personbil og mulighed for at stille bil til rådighed i tilknytning til arbejdet.

Ansættelsesområdet er Nationalpark Vadehavet, Havnebyvej 30, 6792 Rømø.

Yderligere oplysninger

Flere oplysninger fås hos sekretariatsleder Peter Saabye Simonsen tlf. 72 54 36 26 eller tlf. 93 56 40 99.

Sådan søger du stillingen

Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den
10. december 2019 kl. 12.00.

Vi forventer at afholde samtaler i løbet af uge 51 i 2019, og ønsker stillingen besat hurtigst muligt derefter.


Nationalparken betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Nationalpark Vadehavet er en uafhængig fond inden for den statslige forvaltning under Miljø- og Fødevareministeriet. En dansk nationalpark omfatter nogle af Danmarks mest enestående og værdifulde naturområder og landskaber. Områder som både betyder noget for os danskere, men som også vil få international opmærksomhed og betydning. Verdensarven rummer nogle af verdens mest unikke landskaber.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Rømø

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.