Produktionsplanlægger

Aarhus Cementvarefabrik udvikler og producerer serie- og specialprodukter i beton til både store og små anlægsopgaver.

Siden Aarhus Cementvarefabrik blev grundlagt i 1909, har virksomheden leveret produkter i høj kvalitet, og er særdeles bevidste om, at det er livsnerven i virksomheden. I formværksted, udvikler Aarhus Cementvarefabrik kundernes ønsker til individuelle løsninger. Kort beslutningsvej, hurtig sagsgang og streng kvalitetsstyring er med til at gøre virksomhedens specialløsninger til en naturlig del af nye projekter.

Helt nye produkter er derfor en stor del af hverdagen. Aarhus Cementvarefabrik forsøger hele tiden at tilbyde de bedste betingelser for, at kunderne hurtigt og effektivt kan planlægge og projektere anlægsopgaverne.

Til at understøtte virksomhedens fremadrettede udvikling søges nu en

Produktionsplanlægger

Betonelementer – Udarbejdelse af formler – Kvalitetssikring

Med reference til virksomhedens direktør får du ansvaret for at planlægge produktionen i tæt samarbejde med virksomhedens interne tekniske sælger. Du kommer til at fordele arbejdsopgaverne i produktionen og gennemføre kvalitetssikring. Du bliver ansvarlig for at udarbejde produktbeskrivelser og afholde sikkerhedsmøder – herunder opdatering af APV. Ydermere får du til opgave at varetage lagerstyringen af færdigvarer samt bestille transport hertil.

Du har erfaring fra en lignende stilling i en produktionsvirksomhed. Uddannelsesmæssigt har du en teknisk baggrund. Du er skarp til IT og har erfaring med Office-pakken, især med fokus på Excel og udarbejdelse af formler heri. Du har kendskab til Navision, og det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med AutoCAD. Endvidere behersker du dansk i både skrift og tale.

Som person er du struktureret og arbejder målrettet, som gør, at du sætter en ære i at løse opgaverne til rette tid og i høj kvalitet. Du har sans for helheden såvel som detaljen, og du besidder en god forretningssans. Desuden har du gennemslagskraft og er ansvarsbevidst og arbejdsom, og du motiveres af at have indflydelse.

Du er omgængelig og professionel samt god til at kommunikere på alle niveauer, da du vil komme til at kommunikere med både arkitekter, entreprenører og håndværkere. Du er en teamplayer, som tør tage ansvar og kan fordele opgaverne med respekt for andre.

Du tilbydes en spændende rolle i en virksomhed, hvor du med ansvar og brede rammer får mulighed for at være tæt på beslutningerne. Der er tale om en attraktiv arbejdsplads med et uformelt arbejdsmiljø, hvor alle kender hinanden.

Det forventes, at du er bosat i hensigtsmæssig afstand til virksomheden i Lystrup.

Vi arbejder ikke med ansøgningsfrister, da vi behandler ansøgningerne løbende, og vi opfordrer derfor til at søge snarest. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent fra Sensu A/S, Svend Erik Birkelund på +45 51 29 43 33. For yderligere information om Aarhus Cementvarefabrik, se https://www.aarhuscementvarefabrik.dk/.

Gem job

Sensu A/S
Publiceret: 13. november 2019

Arbejdssted

Lystrup