Specialtandlæge i ortodonti til fast deltidsstilling

Tandplejen søger en dedikeret specialtandlæge som brænder for sit fag. Vi søger en ny kollega som er motiveret i at indgå i samarbejde med hele teamet, og er interesseret i at deltage i udviklingen af tandplejen.

Stillingen er på 11,7 timer.

Dine arbejdsopgaver:

Dine arbejdsopgave som specialtandlæge er visitation, behandlingsplanlægning og follow-up på behandlinger, samt afholde samtaler med forældre.

Hvad forventer vi af dig:

Vi forventer, at du prioriterer høj faglighed, kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver. Du skal være god til at kommunikere med dine patienter, deres forældre og dine kollegaer.
I Tandplejen har vi fokus på faglig udvikling, derfor er det vigtigt at du som specialtandlæge er med til at opkvalificere teamet, inden for ortodontien.

Vi tilbyder:

  • Muligheden for at deltage i udmøntning af nye arbejdsgange for tandregulering i tandplejen
  • Mulighed for indflydelse på eget arbejde, herunder metode- og materialefrihed
  • Engagerede og erfarne kollegaer
  • Godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til både humor og alvor med respekt for den enkelte
  • Fokus på effektivitet og gode resultater.

Lidt om os:

Dragørs Kommunale Tandpleje omfatter ca. 3200 børn og unge fra 0-17 år. I august 2019 blev tandplejen samlet under ét tag. I den topmoderne klinik findes tre velindrettet behandlerrum. Vi anvender digitalrøntgen og TK2 som journalsystem, desuden har tandplejen egen panorama-, profil- og håndrøntgen. Teamet består af to tandlæger og fire klinikassistenter.

Dragør Kommune har ca. 14.000 indbyggere, og den kommunale organisation har ca. 1.000 medarbejdere. Dragør er kendt for den gamle bydel, sit levende og aktive havnemiljø med fiskerbåde og fritidssejlere, Hollænderbyen og de mange skønne naturområder langs Amagers kyst.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte klinikchef, Rana Saeid på 32 89 04 09 eller afdelingschef for Borger og Social, Flemming Bøchmann Andersen på 24 91 09 32
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Frist

Ansøgningsfrist er den 6. december.

Tidsplan

Vi afholder første samtale den 11. december eller den 12. december og anden samtale den 18. december. Der vil blive taget reference før endelig ansættelse. Samtalerne foregår på Dragør Rådhus.

Stillingen ønskes tiltrådt snarest muligt eller 1. februar 2020

Send din ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse via "Søg jobbet her".

Gem job

Dragør Kommune
Publiceret: 19. november 2019

Arbejdssted

Dragør