Finance Manager søges til større dansk koncern i København


Beskrivelse

Som Finance Manager får du det daglige ansvar for økonomi- og controlling funktionen bestående af fire medarbejdere og bliver sparringspartner for virksomhedens økonomidirektør. Din primære funktion vil være rettet imod tungere regnskabs- og analyseopgaver, men du vil også tage hånd om operationelle opgaver. Samtidig vil du være primus motor i en markant opgradering af økonomifunktionen med henblik på at få effektiviseret funktionen og processerne, så der fremadrettet er mere fokus på controlling og økonomistyring. Det skal bl.a. ske gennem implementering af nyt ERP. Dine opgaver er bl.a.:

Arbejdsopgaver

  • Ledelse af fire medarbejdere
  • Kontrol af månedlige afstemninger
  • Udarbejdelse af måneds- samt årsrapport
  • Sikre faktureringsproces og løbende optimering af proces og arbejdsgange
  • Deltage i udarbejdelse af budgetter
  • Implementering af nyt ERP 2020-2021
  • Samarbejde på tværs af økonomi og drift samt IT
  • Optimering af regnskabsteam
  • Back up for medarbejdere
  • Ad hoc.

Om virksomheden

Her er tale om en spændende og solid virksomhed, som har en meget stærk position på det danske marked.  Virksomheden, der beskæftiger ca. 80 ansatte i administrationen og 3500 servicemedarbejdere, har eksisteret i mere end 20 år. Der tilbydes gode ansættelsesforhold i form af kantineordning, fleksible arbejdstider, sundhedsordning, mulighed for at arbejde hjemmefra og pensionsordning.  

Personlige kompetencer

Som person er du samarbejdsorienteret og god til at kommunikere både internt i afdelingen og ud i organisationen. Du er praktisk i din tilgang til opgaverne og kan tage hånd om både små som store opgaver. Du er kvalitetsbevidst og formår via af en struktureret og analytisk tilgang at håndtere opgaver i en virksomhed, hvor der er krav til deadlines og kvalitet. Sidst, men ikke mindst, er du nytænkende og udviklingsorienteret, men samtidig med en god forståelse for de allerede eksisterende processer og retningslinjer.

IT-kompetencer

Du har erfaring med Dynamics AX eller Navision.

Erfaring & uddannelse

HD-R, cand.merc. eller tilsvarende. Derudover skal du have ledelseserfaring for et mindre team.

Sprog

Dansk i skrift og tale.

Kontaktpersoner

Søren B. Christiansen og Nikita Nielsen.

Ansøgningsproces

Som udgangspunkt er vi mest interesseret i et CV, hvor hver enkel ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater. Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument. 

ProSelection garanterer fuld diskretion og vil aldrig videregive dine oplysninger uden, at du har givet dit samtykke, og du har hørt nærmere om virksomheden.

Vi indkalder løbende udvalgte kandidater til interview hos ProSelection.

Job ID: 3407
Kontrakt type: Fast stilling
Arbejdstid: Fuldtid
Løn: Løn efter kvalifikationer
Sted: København
Ansættelsesstart: Efter aftale

Gem job

ProSelection
Publiceret: 25. november 2019

Arbejdssted

København