Strategy Manager

Motiveres du af at arbejde på strategiske projekter i tæt samarbejde med den øverste ledelse? Kommer du med management consulting-erfaring fra enten en intern funktion eller fra et Managementkonsulent-hus og er træt af for lange arbejdsdage? Trives du med at arbejde med komplekse analyser og strategiudvikling? Så læs videre her:

Indflydelse og involvering i strategiske vigtige opgaver

Telenor leverer mobil-telefoni til 1,7 mio. kunder i Danmark og >200mio på verdensplan. Som vores nye Strategy Manager, vil du indgå i teamet Strategy & M&A, som er et in-house konsulentteam, der overordnet er ansvarlig for og involveret i alt Telenor Danmarks strategiarbejde. Her er nogle af de sidste projekter, som vi har drevet: Network strategy, Data strategy, IoT strategy, Retail Strategy, Business & Operating model shifts samt vores årlige Telenor Danmark strategiproces.

Vi er lige nu fire i teamet (en Head of Team, to Strategy Managers og en Manager for Corporate Portfolio), og søger nu to yderligere kompetente kollegaer. Vores team beskrives bedst som ambitiøst, dynamisk, professionelt og med god tid til sparring og sjov samt en god work-life-balance. Teamet er forankret i Finans-organisationen med reference til vores CFO.

I denne stilling vil du få en unik mulighed for at bruge din strategiske værktøjskasse - og din ekspertise er i den grad efterspurgt.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte at:

  • Være selvstændigt ansvarlig for gennemførelse af strategiske tværorganisatoriske udviklingsaktiviteter
  • Sikre gennemarbejdede analyser, der kan danne grundlag for strategiske beslutninger
  • Komme med anbefalinger og assistance i forbindelse med implementering
  • Interessenthåndtering, herunder tæt dialog med CxO-teamet og øvrige ledergrupper
  • Vise vejen for at skubbe Telenor Danmark til det næste niveau indenfor Telco operations – herunder i forbindelse med den årlige strategiproces

Om dig

Vi forventer, at du har min 3-6 års erfaring med strategi- og analysearbejde fra en kompleks organisation eller konsulenthus, herunder med facilitering af workshops på ledelsesniveau. Du er vant til at indhente og bringe oplysninger af teknisk og forretningsmæssig karakter i spil i forbindelse med strategiudvikling. Derudover lægger vi vægt på, at du har følgende kompetencer:

  • Evner at drive analyseprojekter med mange interessenter
  • Evner at komme med værdibaserede anbefalinger til forretningen
  • Er dynamisk, nysgerrig, åben og proaktiv i din måde at arbejde på
  • Evner at skabe overblik og håndtere komplekse problemstillinger
  • Er udviklingsorienteret og har stærke analytiske kompetencer
  • Er samarbejdsorienteret og særligt dygtig til at opbygge netværk.

Du har en relevant videregående uddannelse fx cand.merc. cand.scient.soc. eller lignende.

What’s in it for you!

Vi kan garantere, at du vil blive kastet ud i en stejl læringskurve fyldt med spændende udfordringer i en lærende organisation. Du vil få travlt, men du kan se at dine anstrengelser bærer frugt. Du vil arbejde tæt sammen med den øverste ledelse på strategisk vigtige projekter, hvor dine anbefalinger er essentielle og vil blive lyttet til. Vi har desuden stort fokus på work-life balance og forsøger at balancerer både den sociale og faglige hverdag - på vores sidste teamdag tog vi på Roskilde festival.

Lyder det sjovt og spændende, så send os en ansøgning snarest. Vi afholder samtalerne løbende.

Gem job

Telenor
Publiceret: 25. november 2019

Arbejdssted

København