Head of Production

BILA A/S er et dansk professionelt projekthus, der er en af Danmarks førende leverandører af automatiseringsløsninger. Virksomheden, der har hovedsæde på Nykøbing Mors, blev grundlagt i 1988 og beskæftiger nu mere end 350 engagerede medarbejdere fordelt på 7 forskellige adresser i Danmark samt i Norge og Sverige. BILA A/S hjælper virksomheder med at effektivisere og optimere produktionen ved hjælp af industrirobotter. Løsningerne dækker alt fra simpel automatisering til optimering af hele produktionslinjer. Alle aktiviteter er samlet hos BILA A/S og omfatter rådgivning, konstruktion, udvikling, implementering og efterfølgende servicering af robotanlæg. Virksomheden har leveret mere end 2000 automatiseringsløsninger til det europæiske og amerikanske marked.

BILA A/S er i gang med en kraftig vækstrejse og til at understøtte denne søges nu en Head of Production.

Innovativ og international virksomhed – People og Performance Management

Med reference til virksomhedens COO bliver du ansvarlig for den overordnede udvikling af fire produktionsafdelinger samt ledelse og udvikling af de tilknyttede teamledere. Du bliver sparrings- og samarbejdspartner for den enkelte teamleder, ligesom du dagligt følger op på afdelingernes KPI’er. Du afholder et ugentligt møde med teamlederne omkring igangværende og kommende projekter, prioritering og belastning i de enkelte afdelinger, og sikrer blandt andet herved et optimalt flow og samspil i produktionsafdelingerne. Du får til opgave at udvikle og optimere produktionsprocesserne blandt andet gennem LEAN, ligesom du implementerer forandringsledelse i produktionen. Udover dit tætte samarbejde med afdelingslederne får du ligeledes et tæt samarbejde med indkøb og lager.

Du har formentlig en mellemlang videregående uddannelse indenfor produktion- eller maskinteknologi samt en håndværksmæssig baggrund. Det er desuden en fordel, hvis du har en uddannelse indenfor ledelse. Det forventes, at du er en erfaren leder med en baggrund indenfor produktionsledelse fra en projektvirksomhed. Alternativt har du erfaring med tilsvarende opgaver fra en maskinfabrik, smede- eller produktionsvirksomhed.  

Du er en dygtig og forretningsorienteret leder, der trives i en dynamisk og performance-orienteret virksomhed. Du er resultatorienteret, proaktiv og engageret, ligesom du er kendetegnet af dit høje drive og din evne til at følge tingene til dørs. Du har fokus på kvalitet, rettighed og omhu, og du tager ejerskab for dine ansvarsområder. Du er proces- og projektorienteret, og du arbejder struktureret, vedholdende og med stort overblik. Du tænker strategisk, og du har et holistisk mindset, men formår at være detaljeorienteret, når situationen kræver det. Du har gode kommunikationsevner, der gør dig i stand til at samarbejde på tværs af organisationen.

Vi forventer, at du er bosat i hensigtsmæssig køreafstand til hovedsædet på Nykøbing Mors.

Du får en spændende og udfordrende hverdag i en lokalt forankret, men international virksomhed med innovative kvalitetsprodukter. Du bliver en del af et ambitiøst og kompetent team i en virksomhed, der er førende på et fremtidssikret marked. Virksomheden er i kraftig vækst, og denne rejse bliver du en del af, og du får således mulighed for at bidrage og gøre en forskel for den fremadrettede udvikling hos BILA A/S.  

Vi arbejder ikke med ansøgningsfrister, og vi opfordrer derfor til at søge hurtigst muligt, da ansøgningerne bliver behandlet løbende. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Sensu A/S, Jørn Skarregaard på tlf.: + 45 28 92 86 74.

For yderligere information om virksomheden, se BILA.

Gem job

Sensu A/S
Publiceret: 28. november 2019

Arbejdssted

Nykøbing Mors