Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Teknisk chef til Danmarks mest unikke udstillinger

Vi er et helt specielt sted med unikke udstilllinger og unikke tekniske udfordringer. Og så er vi et team, der alle lever af at skabe gode oplevelser for vores gæster,” fortæller viceadministrerende direktør Hanne Haack Larsen.

  • Vil du stå i spidsen for et driftteam på 10 kolleger og være med til at øge interessen for naturvidenskab og teknologi?

Stillingen er en unik mulighed for at skabe et endnu mere effektivt og velfungerende team, der selvstændigt kan udføre opgaverne, ligesom du bliver en del af en beslutningsdygtig ledergruppe. Desuden bliver du omringet af ildsjæle, der går på arbejde, fordi vi rent faktisk ved, at vi giver vores gæster en vigtig indsigt i naturvidenskab og teknologi.

Få indflydelse på hele Danmarks science center

Experimentarium er hele Danmarks science center og blev i august 2018 kåret af TIME Magazine som en af verdens 100 bedste og mest innovative oplevelsessteder. Vores ambition er at transformere den måde vores gæster oplever og forstår naturvidenskabens og teknologiens betydning i vores liv på. Experimentarium er en erhvervsdrivende fond (nonprofit) med 150 medarbejdere.

En uforudsigelig hverdag med teknik og drift i centrum

Som teknisk chef i driftsafdelingen er du med til at give vores gæster den bedst mulige oplevelse. Du har nemlig ansvar for 10 dygtige, tekniske medarbejdere, som reparerer udstillingerne og drifter dem.

I løbet af en typisk dag står du for at sikre den overordnede planlægning, prioritere teamets indsatser ved udstillingerne samt sikre, at vi har de rette kompetencer, og at vagtplanerne er på plads. Derudover sørger du for, at teamet tager sig af nedbrud og fejlmeldinger på udstillingerne, ligesom du udarbejder vedligeholdelsesplaner og står i spidsen for sikkerheden i form af brandstrategier, terrorsikring, evakueringsplaner m.m.

Det er dig, der får teamet til at være selvkørende, så vi kan give vores gæster en fuldendt oplevelse. Men du er også lederen, der er den spillende træner og selv træder til, når det er nødvendigt,” fortsætter Hanne.

Ærlig og tydelig leder med teknisk baggrund

  • Du har erfaring fra en lignende lederstilling – gerne fra et teater, museum eller andet oplevelsessted kombineret med en baggrund som maskinmester, finmekaniker, elektronikmekaniker eller tilsvarende teknisk baggrund.
  • Du har minimum 3 års ledererfaring, og det er en fordel, hvis du har viden om sikkerhedsarbejde samt sans for det visuelle såvel som det tekniske kvalitetsniveau i udstillingen.
  • Du har interesse for naturvidenskab, og du er som leder god til at sætte en tydelig ramme for dine medarbejdere samt gøre dem i stand til at udfylde deres roller selvstændigt.
  • Du måler din succes i dit teams selvstændighed og evne til at løse deres opgaver, og du er ærlig og trives i en uforudsigelig arbejdsdag.

Er du interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte senior rekrutteringskonsulent hos Jobindex Kristine Holm Sjølander på 7245 9018. Send din ansøgning og dit CV allerede i dag og senest den 8. december 2019 via nedenstående link. Tiltrædelse er snarest muligt, og vi afholder samtaler i uge 50.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Læs mere på www.experimentarium.dk. Følg Experimentarium på FacebookInstagram og LinkedIn.

Experimentarium, Tuborg Havnevej 7, 2900 Hellerup – www.experimentarium.dk.

Kontaktperson

Jobindex

Kristine Holm Sjølander
TLF: +45 7245 9018

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos StepStone.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Gem job

Jobindex A/S
Publiceret: 29. november 2019

Arbejdssted

Hellerup