Salgsleder

Er du den fødte leder?

Dit hovedansvar bliver at levere salgsresultater og sikre organisk vækst inden for dit ansvarsområde. Du leder dit salgsteam ved at engagere, motivere og inspirere dine medarbejdere, så de kan yde deres maksimale og ad den vej bidrages til konstruktiv målopnåelse. Gennem din effektive ledelsesstil skal du videreudvikle et High Performance Team på og sikre, at KPI'er nås. Du vil selvstændigt drive salgsmøder, salgstræning og coache. Som leder vil du skulle omsætte lokale strategier til konkrete mål for dig og dit team. Med hele Danmark som din arbejdsplads får du en bred kontaktflade; fra indkøbere, over til forhandlere og kollegaer.

Selvstændig og operationel:

Du trives i en kommerciel organisation og med at opnå dine resultater. GlobalConnect forventer, du har et højt drive, stor kapacitet, er konkurrenceminded, målrettet, proaktiv, løsningsorienteret og ambitiøs. Som person er du selvstændig, og samtidig lydhør over for andre, ligesom du altid involverer og engagerer dig i forhold til dine kollegaer og dit team. Du er analytisk, struktureret og dit professionelle niveau er højt, ligesom du forstår at navigere og prioritere i komplekse problemstillinger og udfordringer. Ligeledes forstår du at sætte dig ind kundernes behov, særligt i forhold til SMV-segmentet - som du primært vil være med til at bearbejde.

Samtidig er du en holdspiller, som forstår, at resultater kun skabes gennem en stærk holdindsats. Du bliver en del af den danske ledelsesgruppe og vil skulle arbejde på tværs af flere teams.

Relevant erfaring:

Du har flere års erfaring med salgledelse, budgetansvar samt det at skabe resultater sammen med medarbejdere. Du forstår markedsmekanismerne i vores branche og er en stærk forhandler. Du er professionel og har en viden og situationsfornemmelse, der gør, at du kan kommunikere på mange niveauer, både i forhold til dine kollegaer og medarbejdere, vores kunder og samarbejdspartnere.

Udviklingsmuligheder:

Hvis du møder ovenstående kriterier, og du leder efter en arbejdsgiver, som ønsker at udvikle talenter og belønne resultater, så kom og vækst med os. Vi tilbyder en konkurrencedygtig lønpakke, de nødvendige arbejdsværktøjer samt en venlig og tillidsfuld atmosfære.

Globalconnect tilbyder dig et selvstændigt job i en professionel og vækstorienteret virksomhed, hvor der aldrig er langt fra tanke til handling, og hvor det bobler af entusiasme og arbejdsglæde. Globalconnect arbejder målrettet, men husker også altid at fejre deres succeser.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt - vi afholder samtaler løbende. Har du spørgsmål, er du velkommen at skrive til DEDIKATION på info@dedikation.dk eller ringe på +45 71 74 74 78

DEDIKATION - Hire for attitude, train for skills!



Gem job

DEDIKATION ApS
Publiceret: 2. december 2019

Arbejdssted

Taastrup