Direktør

- en forretningsorienteret lederprofil med strategiske kompetencer samt evnen til at samle og eksekvere.

TS-gruppen er Danmarks største landsdækkende ejerledet netværk af el-installatører, baseret på et frivilligt værdiskabende samarbejde med fokus på mennesker, miljø, energi, kvalitet og den bedste service. Du får her mulighed for at blive direktør for et hold kompetente og fagligt dygtige medarbejdere i et sundt og veldrevet selskab.

Du får en central rolle med ansvar for TS-gruppens strategi og den daglige fokus, prioritering og ledelse. Du er visionær, karismatisk og har stærke analytiske evner, der gør dig i stand til at se, hvordan organisationen også fremadrettet skaber de bedste resultater for medlemmerne. Dit strategiske mind-set gør det naturligt for dig at spotte yderligere forretningsområder. Du kan sætte retning og eksekvere den valgte strategi. Du er en respekteret leder, der på en motiverende måde kan lede og udvikle dine medarbejdere i en lille organisation. Du refererer til bestyrelsesformanden.

Herudover bliver dine opgaver:

  • Videreudvikling af TS-gruppens aktiviteter, herunder TS-academy
  • Fascilitering og afvikling af landsmøder og andre medlemsmøder
  • Ansvarlig for marketing
  • Skabe benchmark og gennemsigtighed i gruppens aktiviteter
  • At sikre løbende regnskabs- og budgetopfølgning, samt afrapportering til bestyrelse
  • Personaleledelse, herunder rekruttering, lønforhandlinger, samt afholdelse af personalesamtaler

Jobbet kræver, at du har købmandskab i dit DNA og en solid erfaring og interesse for optimering af processer. Du er dygtig til dit faglige arbejde og til formidling og kommunikation i forhold til samarbejdspartnere, medlemmer og kunder. Du tager ansvar og leverer det, du har lovet til tiden og med den aftalte kvalitet. Du er holdspiller, spreder positiv energi og er imødekommende og hjælpsom. Du bidrager til godt samarbejde med medlemmerne og kommunikerer konstruktivt. Du har glød i øjnene og brænder for at repræsentere TS-gruppen.

Yderligere forventninger:

  • Du kan dokumentere udviklings- og driftsmæssige resultater
  • Du er selvstændig og går gerne forrest med god energi
  • Du er beslutningsstærk og kan sikre fremdrift
  • Du har en faglig indsigt i marketing
  • Du har succesfuld erfaring i rollen som personaleleder

TS-gruppen er en arbejdsplads i udvikling med plads til forandringer i et uformelt miljø. Du får stor indflydelse på din egen hverdag i et inspirerende miljø med stor faglighed samt gode og glade kollegaer. Der bygges på grundlæggende værdier som troværdighed, engagement, kvalitet, teamwork, nytænkning og respekt for kunden.

Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt, men vi venter gerne på den rette. Der må forventes rejsedage i mindre omfang. Lønnen aftales individuelt. TS-gruppen har kontor Hedensted.


TS-gruppen blev etableret i 1984 og er Danmarks største landsdækkende ejerledet netværk af el-installatører. TS-gruppen ejes af dens medlemmer, som udgøres af 39 elektriker- og el-installationsvirksomheder. Med mere end 55 lokalt forankrede TS-centre spredt over hele landet har TS-gruppen en landsdækkende profil, som sikrer kunderne adgang til alle kompetencer uanset hvor i landet, de efterspørges. TS-gruppen har fokus på vidensdeling, kompetenceudvikling, samarbejde og partnerskaber med deres kunder og leverer en bred vifte af ydelser indenfor deres kompetenceområde, herunder belysning, boliginstallationer, kontorinstallationer, industriservice, landbrugsservice, kommunikation, sikringsanlæg, ventilation og varmeanlæg samt energibesparelse. Se mere på www.ts-gruppen.dk



Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 8. januar 2020 til PRO&CO via knappen "Søg stillingen".

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Mette Bloch
mbs@proogco.dk
Tlf.: 96603201
Tlf.: 31453040

Ansøgningsfrist:
Hurtigst muligt

Læs om PRO&CO her

Gem job

PRO&CO
Publiceret: 11. januar 2020

Arbejdssted

Hedensted