Financial Con­trol­ler

Controllersupport til solid international produktionsvirksomhed

Vikan A/S søger en struktureret og analytisk stærk Financial Controller til selvstændige controlleropgaver på tværs af hele Vikan-gruppen. Du bliver en del af vores Group Finance team med base på hovedkontoret i Skive

Datterselskabsrapportering & support til måneds-, kvartals- og årsafslutning

Du bliver en del af en forretningsorienteret økonomifunktion med høje ambitioner, der i dagligdagen fungerer som shared service center for såvel Vikan A/S samt en række af datterselskaberne. Du får reference til vores Finance Manager, som du også kommer til at arbejde tæt sammen med, ligesom du får mange snitflader med dine øvrige kolleger i et team på otte. Dine opgaver inkluderer:

  • Support til måneds-, kvartals- og årsafslutninger
  • Support på perioderegnskaber for datterselskaber
  • Support til budgetudarbejdelse og statistikrapporter
  • Bank og Mastercard administration
  • Ansvar for Zexpense, AMC banking, IWF og Lasernet
  • Finansiel rapportering inklusiv efterkalkulationer på større investeringer.

Flair for IT og gode kommunikationskompetencer

Du har en baggrund som cand.merc., HD(R) eller tilsvarende og meget gerne erfaring fra en lignende stilling i en international produktionsvirksomhed. Du har værktøjskassen i orden inden for de økonomiske discipliner og ønsker at bidrage til en effektiv økonomistyring. Du begår dig naturligt på alle niveauer i organisationen og mestrer følgende:

  • MS Excel
  • ERP-systemer, gerne MS Dynamics AX
  • BI, vi bruger TARGIT
  • Dansk og engelsk på højt niveau, både mundtligt og skriftligt.

Du er struktureret, god til at prioritere og eksekvere. Samtidig har du en god forretningsforståelse og stærke analytiske evner. Du er kvalitetsbevidst, pligtopfyldende og videbegærlig ligesom du trives med selvstændige opgaver.

Du får en plads på holdet i en international vækst-virksomhed

Som medarbejder hos Vikan vil du opleve en stærk virksomhedskultur, der understøtter videndeling og personlig udvikling. Din hverdag bliver international, og du vil opleve en åben informationskultur i en moderne virksomhed. Dine kommende kollegaer er stolte og dedikerede, og virksomheden har visioner og en klar vækststrategi. Løn og pensionsforhold aftales på markedsvilkår.

Ansøgning

Send din ansøgning hurtigst muligt, da vi behandler ansøgninger løbende og besætter jobbet, så snart den rigtige kandidat er fundet.

Vikan udvikler, fremstiller og markedsfører professionelle rengøringsløsninger som hjælper til at gøre fødevareindustrien og andre hygiejnefølsomme miljøer renere og sikrere. Som førende inden for forskning og produktudvikling har Vikan gennem årtier sat standarden for effektive, holdbare rengøringsrekvisitter og avancerede ydelser. Et indgående kendskab til rengøringsstandarder, -metoder og -teknologier kombineret med en unik model for innovation sammen med kunderne betyder, at Vikan er den klart førende inden for hygiejniske rengøringsløsninger verden over.

Vikan har eksisteret i over 120 år med hovedsæde i Skive. Vikan er en global markedsleder i branchen og servicerer over 90 lande og har ca. 250 ansatte fordelt på 9 lande. Integritet, Omhu, Nytænkning og Drive er virksomhedens kerneværdier. Læs mere om Vikan her www.vikan.com.

Ansøgningsfrist:

Snarest muligt.

Gem job

Vikan A/S
Publiceret: 17. december 2019

Arbejdssted

Skive