Pro­jekt­sæl­ger – Midt- og Nord­jyl­land

 

Din indsats er vigtig for den fortsatte succes!

Med reference til Tarkett A/S´ adm. direktør bliver du en nøgleperson i Tarkett´s salgsdivision og bidrager markant til at opnå divisionens samlede salgsbudget.

Dine vigtigste opgaver vil være koncentreret omkring den systematiske rådgivning og bearbejdning af din målgruppe. Målgruppen består af bygherrer, arkitekter samt amter/tekniske forvaltninger/tømmerhandlere og gulventreprenører i distriktet.

Du driver en pull-strategi overfor målgruppen og bliver indsatsansvarlig for denne samt opbygger og vedligeholder de altafgørende relationer, der sikrer salget af Tarkett´s gulvløsninger.

Du er en god relations-skaber der arbejder vedholdende mod dine resultater?

For at få succes i jobbet er det afgørende, at du har flere års erfaring fra B-t-B-markedet, og gerne inden for byggebranchen. Har du erfaring med projektsalg fra byggebranchen vil det være en fordel, men ikke et krav. Vigtigst er det, at du ved hvad der skal til for at skabe succes med langsigtede projekter overfor den aktuelle målgruppe.

Du har kombineret din byggetekniske baggrund med en længerevarende kommerciel uddannelse på minimum bachelorniveau.

Som person er du kendetegnet ved et højt drive, og at du er målrettet og resultatorienteret. Du arbejder struktureret og med et godt overblik, og er åben og tillidsvækkende i din tilgang til andre mennesker. Langvarige relationer kender du værdien af, og ved hvad det vil sige at vedligeholde dem. På trods af en – til tider – hektisk hverdag, så er du fleksibel og trives faktisk godt med at der er mange bolde i luften. Sidst, men ikke mindst, så har du et godt humør – og griner gerne, også af dig selv.

Herudover er du en erfaren bruger af MS Office-pakken og har også kendskab til CRM-systemer. Du behersker dansk på højt niveau – mundtligt og skriftligt og kan begå dig i skandinaviske sammenhænge.

Tæt på forretningen i en dynamisk og hektisk verden.

Tarkett A/S tilbyder dig et spændende og udfordrende job i en vækstorienteret virksomhed præget af en uhøjtidelig omgangstone og et højt energiniveau, hvor din indsats og dine resultater skaber grundlaget for dine fremtidige muligheder.

Interesseret?

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group A/S. Ønsker du flere informationer om stillingen, er du velkommen til at kontakte Niels Lorenzen på +45 70 20 12 75. Alle henvendelser behandles fortroligt. Er du interesseret, så søg snarest muligt via vores hjemmeside www.compass.dk og vedhæft dit CV, helst som en word-fil.

Du skal være opmærksom på, at vi returnerer svar til den e-mail adresse, du har afsendt fra.


Om Tarkett A/S:

Tarkett A/S – Danmark – (www.tarkett.dk)  er en del af gulvkoncernen Tarkett Group. Tarkett Group er én af verdens største producenter og distributører af gulve, og er internationalt repræsenteret i over 100 lande med i alt ca. 12.5000 medarbejdere og omsætter for ca. 2.7 mia. Euro. I Danmark har Tarkett A/S været en selvstændig virksomhed siden 1961, og er i dag én af landets absolut ledende udbydere af gulve til private hjem såvel som til løsninger i det offentlige miljø. Virksomheden har i dag 25 medarbejdere og omsætter for et betragteligt trecifret millionbeløb, og er i fortsat vækst. Virksomhedens hovedkontor ligger i Hedehusene uden for København.

Gem job

Compass Human Resources Group A/S
Publiceret: 17. december 2019

Arbejdssted

Midt- og Nordjylland