Dygtig IT-pro­jekt­le­der til in­nova­tions­pro­gram­met JUMP i Mil­jøsty­rel­sen

 

Vil du være en del af en af Danmarks bedste og mest nytænkende innovationsenheder? Er du nysgerrig og er du god til at få tingene til at ske? Brænder du for at udnytte potentialerne ved kunstig intelligens og ny teknologi på miljøområdet? Så er det her hos os du får chancen for at flytte grænser og udvikle løsninger i verdensklasse inden for miljø- og naturområdet.

I Miljøstyrelsen arbejder vi med nye teknologier og agile metoder til at forretningsudvikle styrelsens mange fagområder, der dækker områder fra natur og dyreliv over vand til affald og kemi. Vi hjælper styrelsens medarbejdere og ledelse med at forstå de tekniske muligheder og vi hjælper dem med at gentænke deres opgaveløsning. Vi arbejder hurtigt og målrettet for at smede på de gode ideer, mens de er varme. Det sker bl.a. i regi af ’JUMP’, som er et innovationsprogram under styrelsen. Du vil komme til at arbejde med teknologier som sensorer og IoT, droner og billedgenkendelse, advanced analytics, blockchain, maskinlæring og robotter.

Vi har alle typer af digitaliseringsprojekter, men vi står og mangler en agil og dynamisk IT-projektleder, der kan hjælpe os med at udnytte de mange spændende muligheder, vi har.

Miljøstyrelsen er en del af Miljø- og Fødevareministeriet og den danske myndighed på miljø- og naturområdet. Vi arbejder for rig natur, rent vand, sikker kemi og grøn produktion. Vores kerneopgave er at omsætte natur- og miljølovgivningen til virkelighed, og målsætningen er at balancere hensynene til både beskyttelse og benyttelse.  

Miljøstyrelsen er landsdækkende og har ca. 950 medarbejdere. Styrelsens hovedkontor med ca. 500 arbejdspladser har til huse i Odense. Vi er en organisation, der bygger på et stærkt, fagligt fundament, og hvor nye og erfarne medarbejdere arbejder, skaber og lærer sammen. Det er en fælles ambition at skabe grobund for en sjov og spændende hverdag med en rig idékultur og en arbejdsplads, der er en af statens bedste. Og det er ambitionen at gøre det samtidig med, at vi har øjne og ører på natur og miljø i Danmark.

JUMP-programmet er forankret under Organisation og Digitalisering, der består af 2 kontorchefer, 5 funktionsledere og 70 medarbejdere.

Dine kvalifikationer og kompetencer som projektleder

  • Du har engagement og brænder for den opgave, du arbejder med
  • Du har innovative evner og udsyn og er opdateret omkring nyeste teknologi
  • Du er god til at skabe overblik og få struktur på dine opgaver
  • Du forstår, hvordan teknologi kan anvendes i en forretning som vores
  • Du har erfaring med agil IT-projektledelse og agil systemudvikling
  • Du evner at se sammenhænge og muligheder på tværs af projekter og forretningsenheder
  • Du er god til at kommunikere og få andre med
  • Du kan lide at lære nye ting og er god til at sætte dig ind i andres problemer
  • Du har en it-uddannelse på kandidatniveau eller en anden relevant uddannelsesretning

Vi tilbyder

Et spændende og dynamisk arbejdsmiljø med engagerede kollegaer, mulighed for at udvikle kreative projekter med udfordrende opgaver og faglig udvikling. Mulighed for at blive del af et hold med fokus på natur, miljø, teknologi og forandring. Vi sætter pris på godt samarbejde og har fagligt højt til loftet.

Vi kigger ind i en større digital transformation af nogle af vores faglige områder, hvor du vil spille en central rolle som facilitator og spydspids.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten) eller den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK). 

Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende organisationer.

Tjenestestedet er Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C.

Yderligere oplysninger  

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte kontorchef Michael Dyhr Thomsen på tlf. 24 88 53 65 eller funktionsleder Christian Østerby Elleby på tlf. 20 13 45 71. 

Sådan søger du stillingen  

Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest d. 19. januar 2020. Vi planlægger at holde samtaler den 24. januar 2020.

Du kan forud for en evt. samtale blive bedt om at udfylde tests og/eller forberede en case.   


Miljø- og Fødevareministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Miljøstyrelsen er en del af Miljø- og Fødevareministeriet. Vi er statslig myndighed for natur, vand og miljø og arbejder for at sikre en bæredygtig balance mellem beskyttelse af natur og miljø, benyttelsen af naturressourcer og gode rammer for borgere og virksomheder. Vejen til en rig natur, et sundt miljø, og gode, grønne rammer for borgere og virksomheder går via åbenhed og dialog, for vi tror på, at de bedste miljøløsninger findes, hvis vi samarbejder med alle interessenter. Dialog med kommuner, borgere, erhvervsliv og andre myndigheder er centralt i vores arbejde. Miljøstyrelsen har ca. 900 medarbejdere fordelt på hovedkontoret og 10 enheder over hele landet.

Gem job

Miljøstyrelsen
Publiceret: 20. december 2019

Arbejdssted

Odense