Teknisk Pro­duk­t­chef

Har du evnen til at binde bro mellem kunde og produktion? Har du den tekniske, ledelsesmæssige og kommercielle alsidighed til at arbejde i snitfladen mellem produkt, IT, kunde, personale og produktion? Så kan det være dig, vi er på udkig efter.

Om jobbet

Du får det overordnede ansvar for at finde de løsninger, der skal til, for at kunden får de ønskede produkter. Du afdækker kundens behov, og sammen med dine kollegaer i PTA finder I de maskintekniske løsninger. OH Industri indgår langvarige og tætte samarbejder med deres kunder, og derfor er det endvidere vigtigt, at du finder frem til de IT processer, der kan sikre en effektiv ordreafvikling, så det kontinuerlige ordreflow er så automatiseret som muligt. Du får, i løsningen af opgaven, brug for at have tæt kontakt til kunderne, til produktionen herunder til den maskintekniske sparringspart i PTA, og du får naturligvis hjælp af dit eget interne salgsteam.

Dine opgaver kan blandt andet være:

  • Tilbudsudarbejdelse og prislister
  • Ordrehåndtering herunder afdækning af kundens produktkrav
  • Produktudvikle, produkttilpasse og sortimentsudvikle
  • Være nysgerrig på nye materialer og vurdere mulighederne heri
  • Produktionsforberedelse herunder ansvar for stamdata og produktdatablade
  • IT projekter herunder produktion af labels, stregkoder o.l.
  • Afdelingsledelse af det interne salgsteam.

Virksomheden er i vækst, og med det øgede aktivitetsniveau vil der komme forskellige projekter, som den Tekniske Produktchef bliver involveret i herunder f.eks. implementering af nyt ERP system. Du refererer til virksomhedens administrerende direktør og indgår i ledergruppen. Virksomheden indgår i DOVISTA gruppen, og du har derfor faglig tæt kontakt til gruppens øvrige selskaber.

Om dig

Du har solid erfaring fra en mindre eller mellemstor produktionsvirksomhed, hvor du har vist, at du har evnerne til at arbejde med kundekontakt, produktteknik og IT. Du skal derfor have en alsidig værktøjskasse med flair for at finde løsninger. Du er den, der ser mulighederne, og giver ikke op, fordi der er en tolerance, der ikke umiddelbart kan opfyldes. Du er desuden eksekveringsstærk, så du kan føre ideerne ud i livet.

Jobbet kræver en erfaring, der både rækker ind i produkttekniske discipliner samt IT-mæssige discipliner, og så er det helt afgørende, at du har en personlighed, der sikrer godt samarbejde med dine kunder. Du har erfaring med personaleledelse og er motiveret af, at få din afdeling til at trives og performe maksimalt. Du skal have en systematisk tilgang til arbejdet, så du kan holde mange bolde i gang på en gang, og du har evnen til at sikre, at alle opgaver bliver løst til tiden og i den aftalte kvalitet.

Erfaring fra træbranchen er en fordel. Det er også en fordel, at du har en god materialeforståelse og erfaring med at læse produkttegninger og specifikationer. Har du erfaring med materialers isoleringsevne, er det et yderligere plus.

Du er naturligvis stærk på IT, og har du erfaring med XAL, er det en fordel. OH Industri forventer at skifte ERP system i de kommende år, og har du erfaring med dette, vil du naturligt få et større ansvar heri. Engelsk på forhandlingsniveau er et krav, og du skal i det hele taget være stærk på kommunikation såvel skriftligt som mundtligt.

Virksomheden tilbyder en stilling med stor selvstændighed, indflydelse og ansvar. Løn efter kvalifikationer.


O.H. Industri udvikler, fremstiller og markedsfører isolerede dørplader og fyldninger til førende vindues- og dørvirksomheder i Nordeuropa. Virksomheden er førende med et stærkt logistik- og fremstillingsprincip, der giver stor fleksibilitet og høj leveringsevne. Virksomheden ligger i Ikast og indgår i DOVISTA gruppen, som ejes af VKR HOLDING. Se mere om virksomheden på www.oh-industri.dk


Send din ansøgning til PRO&CO allerede i dag, via knappen ”Søg stillingen”. Ansøgningerne bliver behandlet løbende.

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Kristian Reinevald
kr@proogco.dk
Tlf.: 96603203
Tlf.: 31451240

Ansøgningsfrist:
Hurtigst muligt

Læs om PRO&CO her

Gem job

PRO&CO
Publiceret: 13. januar 2020

Arbejdssted

Ikast