Kon­tak­t­di­rek­tør med stort bran­che­kend­skab

Har du X-faktor i et mødelokale? Vil du stå i spidsen for målrettet kommunikation, der sætter dagsordenen inden for byggeriet og transportsektoren i Norden? Og kan du levere de sprødeste koncepter for faglige frokoster, fyraftensmøder og fredagsbarer – og alt derimellem?

I så fald er du måske Perfekta PRs nye kontaktdirektør. Vi er et specialistbureau i rivende udvikling med Gazellepriser i 2019, 2018 og 2017 samt en flot placering på Bureaubiz’ seneste Top 10 over Danmarks mest succesfulde kommunikationsbureauer.

Fra vores base i Bredgade i København arbejder vi med B2B-kommunikation for virksomheder i byggeriet og transportsektoren. Vi servicerer en lang række førende virksomheder med alt fra strategisk rådgivning til daglig eksekvering af diverse kommunikationsløsninger i både Danmark, Sverige, Norge og Finland.

Vi lægger samtidig vægt på at kunne tilbyde en mangfoldig og uhøjtidelig arbejdsplads med masser af plads til både faglig sparring og gode grin i hverdagen – og selvfølgelig hyggelige fredagsbarer, sommerfester, efterårsture og julefrokost i løbet af året.

Du vil som kontaktdirektør få en nøglerolle med at bidrage til den resultatskabende udvikling af bureauets kunder ved hjælp dine stærke evner til at opbygge relationer, rådgive og arbejde kreativt i tæt samarbejde med både kunderne og resten af teamet hos Perfekta PR.

Vi forventer:

  • Du er udadvendt, tillidsvækkende, engagerende og den fødte relationsbygger, der ejer et mødelokale, så snart du træder ind ad døren
  • Du kan på egen hånd skabe forretning, både i form af ”new bizz” og ”more bizz”
  • Du har minimum 5 års erfaring med B2B-kommunikation i byggeriet, industrien eller transportsektoren på strategisk niveau
  • Du har en solid kommerciel forretningsforståelse og kan analysere og omsætte kundernes strategiske, taktiske og operationelle behov til kreative løsninger, der brænder igennem
  • Du har et stærkt netværk i relevante virksomheder samt fagmedierne, dagspressen og gerne relevante brancheorganisationer
  • Du har erfaring med projektledelse (herunder budgetstyring), rådgivning, salg og udvikling
  • Du behersker engelsk på forretningsniveau

Vi tilbyder:

  • En nøglerolle i spidsen for vores team af unge rådgivere med stor indflydelse på bureauets daglige drift
  • Ansvar for udviklingen af bureauets eksisterende kunder samt løbende etablering af nye kunderelationer
  • En høj grad af personlig frihed i et førende specialistbureau med højt til loftet, en uformel omgangstone og store ambitioner på vegne af vores kunder
  • Mulighed for stor faglig udvikling inden for spændende og ’tunge’ fagområder med en høj grad af politisk bevågenhed

Hvis du mener, at vi kunne være et godt match, så skynd dig at sende en kort motiveret ansøgning med CV til job@perfektapr.dk hurtigst muligt, dog senest 15. marts 2020. Samtaler vil blive afholdt løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du også velkommen til at kontakte adm. direktør Jens Flinker Nørgaard på mobil 2072 7465.


Om Perfekta PR:

Vi er et full-service nordisk kommunikationsbureau med et stærkt team af rådgivere og specialister, der hjælper vores kunder med PR, sociale medier, video, konceptudvikling, faglige seminarer og events m.m.

Find os på Instagram: perfekta_pr

Gem job

Perfekta PR
Publiceret: 16. januar 2020

Arbejdssted

København