Pro­duk­tions­plan­læg­ger

 

Planlægning og disponering af produktions- og materialeflow

Er produktionsplanlægning et område, der har din interesse, og kan du samle trådene, skabe overblik og sikre et optimalt flow i produktionen? Ønsker du en nøgleposition, der sikrer leveringssikkerhed og reduktion af spild? Så er du den produktionsplanlægger, vi søger til vores kunde.

Som produktionsplanlægger sørger du for at planlægge og disponere over ordrer og maskiner i produktionen. Virksomheden er ordreproducerende med kundetilpassede ordrer- og har dermed seriestørrelser, som skal planlægges. Derfor er kapacitetsudjævning, overblik over kundeordrer og rækkefølge samt optimal udnyttelse af maskiner og oppetid af afgørende betydning for din succes i jobbet. Du vil være det styrende led mellem salget og produktionen, og du sikrer, at du og dine kollegaer er på forkant med ordrerne, så kunderne får de rigtige varer til den rigtige tid. Samtidig sikrer du optimal feedback til internt salg, som dermed sættes i stand til at give proaktiv feedback til kunderne omkring leverancer.

Af arbejdsopgaver kan nævnes:

  • Grov- og finplanlægning af maskiner i produktionen og opfølgning herpå
  • MRP-settings for materialer
  • Opfølgning på og kommunikation omkring fremrykkelser, forsinkelser og øvrige udfordringer
  • Administrere lagerføringsaftaler
  • Koordinering med de øvrige afdelinger, hvor du vil være omdrejningspunktet for hele ordreflowet
  • Effektivisering og strømlining af processer samt ordreflow i værdikæden

System- og processtærk profil med forståelse for værdikæden

Du har en relevant uddannelse og nogle års erfaring med systemer og processer inden for planlægning. Du har en god forståelse for flowet i en ordreproducerende virksomhed med fokus på ordrehåndtering, planlægning og produktionsapparatet i særdeleshed med erfaring i SAP og Excel. Som person er du robust og besidder naturlig gennemslagskraft og du ved, hvad kunden i centrum betyder - i alt du foretager dig. Derudover begår du dig ubesværet på dansk og engelsk.

Ansøgning og cv

Rekrutteringsprocessen varetages af People Executive, og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Research Marianne Mou (31241962). Send dit cv via linket her på siden. Vi behandler ansøgninger løbende. Alle henvendelser behandles fortroligt.


Om virksomheden

Virksomheden er en mellemstor produktionsvirksomhed med solid økonomi og vækstambitioner. Virksomheden er placeret i Østjylland.

Gem job

People Executive
Publiceret: 22. januar 2020

Arbejdssted

Midtjylland