Daglig Leder

Vil du arbejde på en ung og dynamisk arbejdsplads med over 25 positive, dygtige og ambitiøse kollegaer? Så er GoBoat noget for dig! Vi leder efter en dygtig medarbejder som skal have ansvar for den daglige drift hos GoBoat i København.

Personen vil være ansvarlig for at sikre et højt serviceniveau og at alle ansatte lever op til GoBoats ånd og værdier, samt at atmosfæren blandt de ansatte er gennemsyret af en boblende arbejdsglæde og kollegialt kammeratskab. Vi søger en person, som har lyst til at gå forrest og vise vejen for andre gennem eget gode eksempel.

Om GoBoat:

GoBoat er en virksomhed, der er sat i verden for at give unikke, bæredygtige helhedsoplevelser og uforglemmelige minder. Vi ønsker at åbne vandet op og gøre det tilgængeligt for alle. Vi brænder for at levere enestående oplevelser i trygge, komfortable og æstetiske rammer med et højt serviceniveau. GoBoat har vokseværk og er allerede i flere byer i Danmark, Australien, Storbritannien og Sverige. Derudover planlægger virksomheden at åbne yderligere nationale og internationale baser indenfor det næste år.

GoBoat har i sin korte levetid bl.a. vundet Københavns Erhvervspris, Ivækstprisen og også kåringen som en Gazellevirksomhed. Men vi er slet ikke færdige med at vinde priser og glæder os til, sammen med dig, at vinde flere.

Vi tilbyder et job med store udviklingsmuligheder i en international virksomhed i kraftig vækst, drevet af en vision om at blive verdens ledende udbyder af oplevelser på vand. Du får muligheden for hver dag at være med til at give endnu flere gæster gode, uforglemmelige og bæredygtige oplevelser.

OVERORDNEDE OPGAVER OG ANSVARSOMRÅDER:

  • Forgangsmand for den daglige drift hos GoBoat, herunder: Vagtplaner, ajourføring og varehåndtering, aktiv deltagelse i den daglige drift og afrapportering til ledelsen.
  • Er en del af den daglige drift og går forrest i alle henseender.
  • Ansvarlig for at sikre et ekstremt højt serviceniveau og et godt arbejdsmiljø, samt at pleje vedligeholdelsen af GoBoat-brandet.
  • Du skal være parat til at håndtere daglige praktiske udfordringer i samråd med ledelsen.

VI SER GERNE:

  • Erfaring fra enten detail-, restaurationsbranchen eller lignende og dertil erfaring i at lede et ungt team og udarbejdelse af vagtplan.
  • Stort drive og energi - og lyst til at knokle igennem weekend som hverdag.
  • Du er initiativrig, udpræget selvstændigt arbejdende og kan fungere under pres.
  • Lyst til et sæsonbetonet job, hvor du har mulighed for at holde fri fra november-marts.
  • Du er ærlig, åben, reel og tillidsvækkende

VI TILBYDER:

  • Et uformelt og dynamisk arbejdsmiljø i en succesfuld start up-virksomhed
  • Store udviklingsmuligheder.
  • Løn efter kompetencer og erfaring, med mulighed for bonusordning.
  • Tæt samarbejde med ledelsen og muligheder for at sætte præg på GoBoat fremadrettet.
  • Fuldtidsarbejde 37 timer ugentligt eller mere, hvis det ønskes.
  • Massere af sejlture i verdens bedste havn.
  • Legendarisk sæsonafslutning hvor alle GoBoat-ansatte rejser udenlands.

Ansøgningsfrist: 17/02/2020.

Ansøgningsmail: job@goboat.dk med ATT: 'Daglig leder CPH' i titlen.

Gem job

GoBoat ApS
Publiceret: 27. januar 2020

Arbejdssted

København