For­an­drings­kon­su­lent

 

Er du en erfaren og ambitiøs forandringskonsulent, og har du lyst til at drive en fælles forandringsrejse, hvor du skal forberede, engagere og motivere ledere og medarbejdere til at arbejde og samarbejde om og med nye digitale løsninger på tværs af organisationen. Jobbet er nyoprettet og spænder fra at kommunikere nødvendigheden for forandring, udarbejde ændringsledelsesaktiviteter samt forstærke og drive forretningens digitale transformation til måling af dens succes.

I Metroselskabet har vi igangsat en ambitiøs digitalstrategi. Vi skal gøre de digitale løsninger så brugervenlige og effektive som muligt, og vores arbejde er helt afgørende for vores egne interne arbejdsprocesser og vores samarbejde indenfor anlægsbyggeri og drift af metro nu og fremover.

Digitaliseringen sker i et samarbejde på tværs af selskabet, hvor IT-afdelingen og Digitalisering og Forretningssupportenheden (DBS) er centrale spillere. Du vil blive en del af et nyoprettet digitaliseringshold, som udvikler og implementerer brugervenlige og effektive digitale løsninger.

Stå i spidsen for strategisk transformationsspor

Som forandringskonsulent vil du få ansvaret for at:

  • udvikle og implementere en ændringsstrategi og -planer for at sikre at projektfordele opnås.
  • engagere og motivere sponsorer, ledere og projektgrupper på den strategiske forandringsrejse
  • sikre kommunikation om forandringsprocesser til alle relevante interessenter samtidig med, at der skabes begejstring og tro på det arbejde, der udføres.
  • identificere og nedbryde barrierer for ændringer og bidrage til at lette den kulturelle transformation.
  • bidrage med at udvikle værktøjer og processer, som hjælper chefer og medarbejdere igennem forandringsrejsen
  • koordinere konkrete uddannelsestiltag i tæt samarbejde med projektlederne
  • bidrage med at definere og kontinuerligt forbedre selskabets forandringsledelsesframework og integrere dette i det transformerende arbejde.
  • være ambassadør for digitaliseringsstrategien og bane vejen for digitaliseringsprojekterne ved at skubbe til de nødvendige strategiske ændringer inden for Metroselskabet for at sikre digitaliseringsstrategiens fremtidige succes.

Du får et tæt samarbejde med projektlederne for de forskellige digitaliseringsprojekter, IT, Kommunikation samt selskabets øvrige direktører og chefer.

Jobbet er organisatorisk placeret i HR, og du vil derfor også kunne blive involveret i HR-relaterede opgaver.

Erfaring med forandringsprocesser

Som person drives du af en positiv tankegang, og du bidrager til en atmosfære af sjov, høj energi og engagement. Du er ambitiøs, fleksibel, proaktiv og med en kreativ og innovativ tilgang. Det er naturligt for dig at lede vejen, motivere, engagere og bevæge enkeltpersoner og teams på deres forandringsrejse. Kollegaer oplever dig som at have fremragende kommunikationsevner, og du formår at oversætte komplekse problemstillinger til alle niveauer i organisationen.

Professionelt forventer vi, at du har følgende kvalifikationer:

  • Relevant uddannelsesmæssig baggrund på kandidatniveau.
  • 5+ års dokumenteret erfaring som forandringskonsulent
  • Erfaring med at arbejde med og udvikle lederteams under forandring.
  • Fremragende kommunikationsevner på både dansk og engelsk.
  • Erfaring med ADKAR eller lignende forandringsværktøj er en fordel
  • Erfaring fra en rolle som program/projektleder for organisatoriske forandringsprojekter samt forståelse af centrale forretnings- og tværfunktionelle drivere er et plus.

Vi tilbyder

Metroselskabet tilbyder et udviklende og udfordrende job i et fagligt stærkt og levende miljø. Der er fart på i hverdagen, og sammen er vi med til at forandre og forbedre hovedstadens kollektive trafik. 

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, attraktive og fleksible ansættelsesvilkår, et godt arbejdsklima og gode kolleger.

For yderligere oplysninger om jobbet kontakt chef for Digitalisering og Forretningssupport Maj Trige Andersen på tlf. 3311 1700.

Ansøgningsfrist 14. februar 2020

Ansøgningsfrist:

14-02-2020

Arbejdssted:

Ørestad

Kontaktperson:
Maj Trige Andersen

tlf: +45 3311 1700

Hjemmeside:

www.m.dk

Om Metroselskabet og Hovedstadens Letbane 

Vi sørger for, at mere end 1 million passagerer kan køre med metroen hver uge, og vi bygger flere end 50 metro- og letbanestationer, der skaber nye forbindelser og muligheder i Hovedstaden. 

Vi er 300 engagerede medarbejdere og ca. 500 rådgivere, der arbejder i et internationalt miljø med højt kvalificerede specialister fra ind- og udland. Vi har det overordnede ansvar for driften af metroen og for at anlægge nye metrolinjer og den kommende letbane i alle faser fra udvikling, projektering, udbud samt anlæg og drift 

Metroselskabet er ejet af Staten, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, mens Hovedstadens Letbane er ejet af 11 omegnskommuner samt Staten og Region Hovedstaden. 

Læs mere på m.dk og dinletbane.dk

Gem job

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane
Publiceret: 28. januar 2020

Arbejdssted

København S

Job hos virksomheden