Konsulent til vores Facility Ma­na­ge­ment system MDOC FM søges til Aarhus eller Værløse

Vi søger en ny kollega til vores succesfulde Facility Management team, der kan rådgive og tilpasse MDOC FM ude hos vores kunder i hele Danmark. Her er muligheden for et spændende og udfordrende job i én af Nordens største ESDH-, FM, EDM og PDM-virksomheder. Vi søger dig, der har en relevant uddannelse som bygningskonstruktør og gerne en videreuddannelse som Cand. Scient. Techn. eller lign. og har lyst til at arbejde som konsulent i tæt samarbejde med vores kunder. Det er ikke dig, der skal programmere vores FM-system, men dig, der skal tilpasse, installere og implementere det hos kunderne og være deres tætte sparringspartner/rådgiver. Det vigtigste for os er, at man har den rette personlighed i form af en servicemindet og samarbejdsorienteret personlighed. Vi tilbyder et job i en økonomisk solid, markedsledende virksomhed, der samtidig er innovativ med spændende produkter og de dygtigste medarbejdere. Vi har stort fokus på at være med forrest i feltet, på medarbejdertrivsel, humor og god stemning. Er du vores nye kollega?

Du:

  • har viden om byggebranchen og også gerne Facility Management, herunder fx drift & vedligehold i den kommunale eller almene sektor
  • er i stand til at rådgive kunderne og hjælpe dem til at anvende vores FM-system mest optimalt, bidrage til videreudviklingen, implementere det hos kunderne, foretage kundetilpasninger, deltage i kundemøderne sammen med salg, være sparringspartner for kunderne og guide dem i optimal brug af vores system
  • har forretningsforståelse
  • har generelt kendskab drift til den kommunale eller almene sektor
  • er i stand til at synliggøre værdien af digitalisering i relation til ejendomme og porteføljestyring over for kunderne
  • kan simplificere og formidle komplekse digitale muligheder over for kunderne
  • kan via sparring hjælpe kunderne til realisering af strategiske, taktiske og operationelle mål inden for teknologioptimering og digitalisering
  • er interesseret i at tilegne dig viden om bygningers brug og drift og hjælpe kunden med at indarbejde denne viden i alle byggeriets faser
  • opleves som et sympatisk menneske, der er en god kollega
  • har en positiv tilgang til kunderne og opgaverne
  • er robust og er i stand til at arbejde med godt humør og høj effektivitet, også selvom der er travlt
  • er engageret, proaktiv og har gode samarbejdsevner
  • har et naturligt talent for at rådgive kunder og er servicemindet, da vi først ser et salg som succesfuldt, når løsningen er implementeret ordentligt, og vi ved, at vores kunder er tilfredse og bruger FM-systemerne optimalt
  • taler og skriver dansk og engelsk på et ordentligt niveau

Det er en fordel, men er ikke et krav, hvis du har erfaring/kendskab til:

  • Byggebranchens organisering og styringsmekanismer
  • FM og FM-systemer i almindelighed
  • CAD-platforme som anvendes i branchen (hovedsageligt Revit og AutoCAD)
  • Ejendomsadministrationssystemer som fx EG-Bolig eller Unik Bolig

Udfordringer til dig

Vi søger en ny kollega til vores FM- og ESDH-team. Du vil få kolleger og sparringspartnere fordelt over hele landet i vores afdelinger i Aalborg, Aarhus, Vejle, Ringsted og Værløse. Du skal have nemt ved at samarbejde og kommunikere med andre mennesker, da du både skal kunne kommunikere internt og med vores kunder.

Vi tilbyder

  • muligheden for at gøre en stor forskel hver dag du går på arbejde
  • muligheden for at sikre succesfuld anvendelse af vores FM-system hos vores kunder
  • et rigtig godt arbejdsmiljø med en frisk, humoristisk tone og stort fokus på medarbejdertrivsel
  • et udfordrende job hos Danmarks største og førende leverandør af design, konstruktion og procesværktøjer
  • mulighed for at være en del af en virksomhed med markedets bredeste produktportefølje og bedste løsninger inden for vores felt, 
  • dygtige og engagerede kolleger,
  • sundhedsforsikring, og rigtig god frokostordning
  • et udviklende job i en virksomhed i kraftig vækst

Om os

Vores vigtigste aktiv er en meget stor stab af kvalificerede medarbejdere – vi er pt. ca. 340 medarbejdere fordelt på vores kontorer i Danmark, Sverige, Norge, Island, Holland og Tyskland, hvoraf de 145 sidder i Danmark. Vi er en ambitiøs og dynamisk IT-konsulentvirksomhed, der er med forrest i feltet, men er samtidig en solid virksomhed med mangeårig erfaring på markedet. Vi er blandt de største landsdækkende leverandører af EDM, ESDH-, PDM-, PLM- og FM-systemer til industri- og byggebranchen. Vi er totalleverandør af løsninger samt autoriseret forhandler af Autodesks produkter og en lang række tilhørende applikationer. For at sikre vores kunder en professionel anvendelse af de solgte løsninger, tilbyder vi en lang række forskellige kurser i Værløse, Vejle, Ringsted, Aalborg og Aarhus. Vi har som noget meget unikt vores egen udviklingsafdeling beliggende i Aarhus, så alt vores egenudviklede software er danskproduceret.

Hvad gør os særlige?

  • Vi er en ambitiøs og dynamisk totalleverandør af løsninger til industri- og byggebranchen med mangeårig erfaring på markedet. Vi har grund til at være stolte af vores arbejde og sætter en ære i at blive endnu bedre, både som team og som individ. Derfor er vores vigtigste aktiv en stab af kvalificerede medarbejdere.
  • Hos NTI er det ikke nok, at man er fagligt kompetent – man skal også have et ordentlig menneskeligt værdisæt. HR har derfor stor fokus på den enkeltes trivsel, og der bliver gjort rigtig meget, så medarbejderne bliver motiveret, hørt og set og føler sig godt behandlet.

Interesseret?

  • Du er velkommen til at høre mere hos HR- og juridisk chef Karina Keller på tlf. 4435 0700. Se også mere på www.nti.biz

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Vi glæder os til at modtage din ansøgning på job@nti.dk. Vi ansætter gerne så snart vi finder den helt rigtige nye kollega, så send din ansøgning hurtigst muligt!

Gem job

NTI A/S
Publiceret: 30. januar 2020

Arbejdssted

Aarhus eller Værløse