Erfaren og engageret pri­va­t­rå­d­gi­ver

 

Vi søger en erfaren privatrådgiver til Sydbank i Lyngby. Kan du se dig selv i en stilling med høj fleksibilitet, gode udviklingsmuligheder og et stærkt engagement i lokalmiljøet?

Om jobbet

Som privatrådgiver i Sydbank vil du levere professionel og kompetent rådgivning og service inden for finansielle produkter, herunder gennemføre kreditvurdering i samarbejde med den lokale kreditansvarlige.

Du får en fleksibel hverdag, seks dygtige kolleger og en leder, der vægter sine medarbejderes motivation og trivsel højt. Afdelingen ligger højt på kundetilfredshed og har et stort engagement i lokalmiljøet.

Som medarbejder i Sydbank er det dine ambitioner, dit engagement og din lyst til at lære nyt, der afgør dine karrieremuligheder. Du får stor indflydelse på sammensætningen af din portefølje, så den matcher dine karriereønsker og udviklingspotentiale – og rig mulighed for at deltage i opsøgende og profilerende aktiviteter i et spændende markedsområde med mange muligheder.

Din profil

Vi er på udkig efter en profil, der har erfaring med bolig-, pensions- og investeringsrådgivning, og som mestrer den tætte kunderelation.

Du skal have lyst til at blive en del af en kultur, hvor sparring, videndeling og humor er en naturlig del af hverdagen.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • motiveres af at levere kompetent rådgivning og høj kundetilfredshed
  • har en god systemforståelse og besidder et højt niveau af datadisciplin
  • trives i en performancekultur og sætter pris på at udvikle dig hver dag

Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer med fleksible arbejdstider samt løn efter kvalifikationer.

Vi tilbyder:

  • Et spændende job i en fremadrettet organisation
  • Gode udviklingsmuligheder, både fagligt og socialt
  • En leder med fokus på medarbejdernes trivsel og motivation

Processen

Rekrutteringsprocessen varetages af konsulentvirksomheden Moment.

Synes du, at ovenstående lyder interessant, og kan du identificere dig med virksomhedens værdier? Så send gerne en ansøgning og dit CV allerede i dag, da vi indkalder til samtaler løbende.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Moment på tlf. 70201835.  


Virksomheden

Sydbank er Danmarks fjerde største bank med ca. 2.000 medarbejdere og 60 filialer fordelt over hele landet. Sydbank er en fullservice-bank, der dækker stort set alle økonomiske behov for både private og erhvervsvirksomheder. Du kan læse mere om Sydbank på sydbank.dk og følge os på LinkedIn, Facebook og Instagram.

Gem job

Moment
Publiceret: 31. januar 2020

Arbejdssted

Lyngby