Pro­jekt­le­der til marketing

Har du lyst til at markedsføre metroen og den kollektive transport i hovedstaden? Har du erfaring med at køre kampagner og kommercielle indsatser sikkert i mål? Og har du flere års erfaring som projektleder med blik for det strategiske plan, de taktiske eksekveringer og dine mange samarbejdspartnere? Så er du måske vores nye projektleder.

I Metroselskabet arbejder vi målrettet for at tiltrække flere passagerer til metroen og den kollektive transport i hovedstaden. Metroen bringer hver uge ca. 2 millioner passagerer rundt i København og på Frederiksberg. I 2019 åbnede M3 Cityringen, og snart åbner vi første etape af M4, der sammen giver den kollektive trafik på Sjælland et stort løft. Vi arbejder i tæt fællesskab med de øvrige trafikselskaber på Sjælland (DOT) for at gøre den kollektive transport attraktiv for de mange kunder, der hver dag vælger at køre med metro, tog og bus.

Skab stærke kampagner med højt fokus

Vi søger en struktureret og målrettet projektleder med erfaring inden for kampagnestyring, eksekvering og effektmåling.

Du vil blive projektleder på marketing- og kunderettede aktiviteter og indgå i tætte samarbejdsrelationer med kollegaer i Metroselskabet/Hovedstadens Letbane og de øvrige transportaktører på Sjælland gennem DOT. Du vil være involveret fra udvikling til planlægning, eksekvering og effektmåling.

Som projektleder vil du få ansvaret for at arbejde med at:

  • Planlægge og eksekvere kampagner i samarbejde med eksterne bureauer og leverandører
  • Planlægge, koordinere og eksekvere kampagner i samarbejde med de øvrige trafikselskaber i DOT (Din Offentlige Transport)
  • Planlægge og koordinere øvrige kommercielle og kunderettede indsatser, der kan bidrage til at skabe passagervækst
  • Udarbejde beslutningsoplæg, præsentationer og sikre en høj inddragelse og gode beslutningsprocesser
  • Sikre effektmålinger, opfølgning og afrapportering på aktiviteter

Stærk projektleder med stort engagement

Som person drives du af at skabe stærke resultater gennem engagement, god planlægning og et velfungerende samarbejde. Du er ambitiøs, målrettet og proaktiv og følger dine indsatser til dørs. Som projektleder og kollega har du fokus på at inddrage viden og kompetencer fra dine kollegaer i afdelingen og i resten af organisationen og dine kollegaer vil opleve dig som opsøgende og interesseret. Du har en veludviklet organisationsforståelse og er en dygtig formidler.

Professionelt forventer vi, at du har følgende kvalifikationer:

  • Relevant uddannelsesmæssig baggrund på kandidatniveau
  • Flere års dokumenteret erfaring som projektleder
  • Erfaring med at projektlede marketing- og kommercielle indsatser i samarbejde med eksterne reklame-, medie- og analysebureauer
  • Erfaring med styring af marketingplaner, budgetter og budgetopfølgning
  • Stærke kommunikationskompetencer

Bliv en del af en fagligt stærk og engageret enhed i Metroselskabet og Hovedstadens Letbane

Du kommer til at være en del af afdelingen Kommunikation og Markedsføring og får mulighed for at få 15 dygtige og gode kollegaer, der arbejder med intern og ekstern kommunikation om metroen og de store anlægsprojekter, der er med til at udvide metro- og letbanenettet i hovedstaden. Du bliver en del af et team, der arbejder med markedsføring og intern kommunikation og vil få mange samarbejdspartnere internt og eksternt.

Der er tale om et etårigt barselsvikariat. Tiltrædelse hurtigst muligt, senest 1. april.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Kommunikation og Markedsføring, Lise Hein på tlf. 3311 1700.

Ansøgningsfrist mandag d. 17. februar. Ansøgninger vil blive behandlet løbende, så du kan med fordel søge hurtigt. 1. samtaler vil blive holdt i slutningen af uge 8.

Ansøgningsfrist:

17-02-2020

Arbejdssted:

Ørestad

Kontaktperson:
Lise Hein

tlf: +45 3311 1700

Hjemmeside:

www.m.dk

Om Metroselskabet og Hovedstadens Letbane 

Vi sørger for, at mere end 1 million passagerer kan køre med metroen hver uge, og vi bygger flere end 50 metro- og letbanestationer, der skaber nye forbindelser og muligheder i Hovedstaden. 

Vi er 300 engagerede medarbejdere og ca. 500 rådgivere, der arbejder i et internationalt miljø med højt kvalificerede specialister fra ind- og udland. Vi har det overordnede ansvar for driften af metroen og for at anlægge nye metrolinjer og den kommende letbane i alle faser fra udvikling, projektering, udbud samt anlæg og drift 

Metroselskabet er ejet af Staten, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, mens Hovedstadens Letbane er ejet af 11 omegnskommuner samt Staten og Region Hovedstaden. 

Læs mere på m.dk og dinletbane.dk

Gem job

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane
Publiceret: 3. februar 2020

Arbejdssted

København