Regn­skabs­chef/con­trol­ler søges til solid ind­købs­kæ­de med ho­ved­kon­tor i det vestlige Aarhus


Beskrivelse

Du bliver en del af en økonomifunktion, som udover dig består af to bogholdere og en CFO. Du vil i din dagligdag have det faglige ansvar for de to bogholdere, som begge er erfarne medarbejdere. Du vil i starten tage del i det daglige bogholderi, men på sigt vil dine primære opgaver være koncentreret omkring tungere regnskabsopgaver, samt løbende at optimere og effektivisere processer og systemer. Du vil referere direkte til virksomhedens CFO. 

Arbejdsopgaver

  • Daglig ledelse af 2 bogholdere
  • Finans
  • Afstemninger
  • Periodiseringer
  • Hensættelser
  • Månedsrapportering
  • Moms
  • Årsafslutning herunder kontakt til revisor
  • Budgetudarbejdelse
  • Medlemsadministration
  • Optimering af processer og systemer
  • Implementering af relevante kontroller
  • Backup for medarbejdere i afdelingen
  • Vedligeholdelse og udbygning af BI-system
  • Ad hoc

Om virksomheden

Her er tale om en veletableret frivillig kæde, som repræsenterer ca. 60 butikker rundt omkring i Danmark. På hovedkontoret i det vestlige Aarhus arbejder godt 25 medarbejdere i et uformelt og stabilt miljø med fokus på at yde den absolut bedste service til kædens medlemmer. Fra virksomhedens side tilbydes der gode personaleforhold med pension, sundhedsforsikring, frokostordning og sociale arrangementer.

Personlige kompetencer

Du har overblik over hele bogholderiet, og kan selv tage hånd om de daglige bogholderi-opgaver. Som person er du samarbejdsorienteret og god til at kommunikere både internt i afdelingen og ud i organisationen. Du er praktisk i din tilgang til opgaverne og kan tage hånd om både små som store opgaver. Du er kvalitetsbevidst og formår via en struktureret og analytisk tilgang at håndtere opgaver i en virksomhed, hvor der er krav til deadlines og kvalitet. Sidst, men ikke mindst, er du nytænkende og udviklingsorienteret, men samtidig med en god forståelse for de allerede eksisterende processer og retningslinjer.

IT-kompetencer

Gerne erfaring med Navision

Uddannelse og erfaring

Erfaring er vigtigere end uddannelse

Sprog

Dansk i skrift og tale

Kontaktpersoner

Søren B. Christiansen og Nikita Nielsen

Ansøgningsproces

Som udgangspunkt er vi mest interesseret i et CV, hvor hver enkel ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater. Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument.

ProSelection garanterer fuld diskretion og vil aldrig videregive dine oplysninger uden, at du har givet dit samtykke, og du har hørt nærmere om virksomheden.

Vi indkalder løbende udvalgte kandidater til interview hos ProSelection.

Job ID / 3459
Kontrakt type / Fast stilling
Arbejdstid / Fuldtid
Løn / Løn efter kvalifikationer
Sted / Aarhus
Ansættelsesstart / Efter aftale

Gem job

ProSelection
Publiceret: 3. februar 2020

Arbejdssted

Aarhus