Regn­skabs­chef med le­del­ses­op­ga­ver til Hvidkilde Gods

Hvidkilde Gods søger en erfaren regnskabschef med en stærk økonomisk profil. Med reference til ejeren får du det overordnede ledelsesansvar for Hvidkilde Gods’ økonomi samt for de opgaver, som herudover varetages på godskontoret.

Arbejdsopgaver

Dine opgaver bliver bl.a.:

  • Regnskaber (enkeltmandsvirksomhed og selskab), budget, bogføring osv.
  • Ledelse med involvering af medarbejderne på godskontoret
  • Fokus på udviklingen af virksomheden, herunder digitalisering af bogholderiet
  • Forhandling med lejere og samarbejdspartnere.

Du bliver ejerens daglige og vigtigste sparringspartner i såvel strategiske projekter som konkrete løsninger på opgaver. Du får hermed en dynamisk og varieret hverdag med en meget bred opgaveportefølje, der varetages i samarbejde med ejeren og godskontorets øvrige medarbejdere.

Om dig

Udover at du selvfølgelig har en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for økonomi/regnskab samt solid erfaring med de opgaver, der er skitseret - gerne fra en tilsvarende overordnet økonomistilling – er du forretningsorienteret. Du har fokus på bundlinjen, og du formår at håndtere udfordringer professionelt og tage det roligt i pressede situationer.

Når du løser en opgave, stiller du altid høje krav til dig selv. Du er ansvarsfuld og struktureret – og du er god til at organisere og planlægge opgaverne for at sikre effektivitet og kvalitet, samt at alt nås til tiden.

Om virksomheden

Hvidkilde Gods er beliggende ved Svendborg og beskæftiger sig med planteavl, skovdrift, jagt og udlejning.

Der er ca. 20 medarbejdere, heraf 4 funktionærer, der holder til på godskontoret og varetager den centrale drift af godset.

Ansøgning

Patriotisk Selskab medvirker ved rekrutteringsprocessen. Send derfor din ansøgning og dit cv – uden CPR-nr. – til Patriotisk Selskab på hvidkilde@patriotisk.dk snarest muligt. Egnede kandidater tages løbende til samtale. Der vil indgå test i rekrutteringsforløbet.

Opstart i jobbet den 1. april, medmindre andet aftales.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Thomas Skøtt, Patriotisk Selskab, på 2779 2039 eller tsk@patriotisk.dk.

Al henvendelse om stillingen bliver behandlet fortroligt.

Gem job

Patriotisk Selskab
Publiceret: 14. februar 2020

Arbejdssted

Svendborg