De­bi­tor­bog­hol­der

 

Uggerly Installation A/S er en dynamisk nordjysk virksomhed stiftet i 1993, der med udspring i el har udviklet sig til også at omfatte VVS og svagstrøm. Virksomheden ledes af brødrene Henrik og Jens Uggerly, som også er ejere af virksomheden. Virksomheden beskæftiger i dag over 300 medarbejdere fordelt på tre afdelinger – en i Aalborg, en i Ringsted og en i Skovlunde. De bærende værdier i virksomheden er effektivitet, kvalitet, godt håndværk og gode løsninger.

Til virksomhedens regnskabsafdeling i Aalborg søges nu en

Debitorbogholder til byggebranchen

Med reference til regnskabschefen bliver du en del af et ungt og stærkt team, hvor I har hver jeres ansvarsområder. Dine arbejdsopgaver omfatter debitoropfølgning, fakturering, indbetaling, telefonpasning, bogføring af fakturaer, kreditorforsikring, bankafstemning, samt diverse ad hoc-opgaver, som naturligt følger en stilling inden for regnskab. Der vil i jobbet blive mulighed for at bidrage til udvikling og optimering af processer og procedurer.

Vi forventer, du har en god regnskabsmæssig baggrund og forståelse fra en lignende stilling, som gør dig i stand til selvstændigt at varetage ovenstående opgaver. Det er en fordel, hvis du har erfaring med regnskab i byggebranchen. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men du er formentlig kontoruddannet. Du har gode kompetencer inden for IT og er vant til at bruge MS Office (herunder særligt Microsoft Excel) samt har erfaring med ERP-systemer. Har du erfaring med Navision 2009, vil det være en fordel.

Du arbejder struktureret, er grundig og detaljeorienteret i dit arbejde. Du sætter en ære i at levere kvalitet, men er samtidig effektiv, får noget fra hånden og evner at overholde deadlines. Du har gode samarbejdsevner og trives i et team, hvor du er proaktiv og hjælpsom.

Vi tilbyder dig en hverdag i en virksomhed, som fortsat er i vækst og har en god sund økonomi. Du bliver en del af et team, hvor I supplerer hinanden godt samtidig med, at du får et selvstændigt ansvar. Vi forventer, at du bor i hensigtsmæssig køreafstand til Uggerly Installations adresse i Aalborg Øst.

Vi arbejder ikke med ansøgningsfrister, da vi behandler ansøgningerne løbende, og vi opfordrer derfor til at søge snarest.

For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til konsulent Jeanet Bøjlund Bauer, Sensu A/S på telefon 29 45 16 45. For yderligere information om Uggerly Installation A/S se www.uggerly.dk.

Gem job

Sensu A/S
Publiceret: 29. marts 2020

Arbejdssted

Aalborg