Pro­jekt­le­der til en­tre­pri­se­af­de­lin­gen i Vejle

Strøm Hansens entrepriseafdeling i Vejle oplever stor fremgang. Derfor søger vi en ny, dygtig projektleder til afdelingen:

Din profil:

Du er en selvstændig person, som har modet til at gå nye veje. Du har hjertet med i indsatsen for både kunder, opgaver og kolleger. Du samler trådene på opgaven og guider holdet med sikker hånd og godt humør. Du kan bevare roen hele vejen igennem; også i pressede situationer. Du har næse for en god handel – og ikke mindst for at afslutte den, så alle parter er glade.

Du er/har:

  • Uddannet elinstallatør, maskinmester eller ingeniør og har evt. erfaring fra lignende stillinger.
  • Erfaring med Kalkia
  • Teknisk ekspertise og interesse for stærkstrømsinstallationer og svagstrømsanlæg
  • Erfaring med projektledelse
  • Sans for orden, kvalitet og humor

Dine vigtigste arbejdsopgaver bliver:

  • Planlægning, projektledelse og gennemførelse (fra tilbud og projektering til levering) af entrepriseopgaver af forskellig størrelse og kompleksitet indenfor industri og byggeri
  • Deltagelse i udvikling af afdelingen i samarbejde med afdelingslederen, ledelsesgruppen og i henhold til virksomhedens strategi
  • Assistance ved forhandling med bygherrer, rådgivere og leverandører
  • Ledelse af de montører, der indgår i opgaverne
  • Kundepleje, samt opsøgende og idéskabende salgsarbejde
  • Assistance ved budgetplanlægning
  • Tilbudsberegning og kalkulation af opgaver i samarbejde med projektteamet

Du får:

  • Et fantastisk hold af positive kolleger, der brænder for både opgaver og kunder – og for at bidrage til fællesskabet og den gode stemning med gejst og godt humør
  • En høj grad af frihed under ansvar til at træffe de bedste beslutninger for projektet, kunden og hele Strøm Hansen
  • En selvstændig stilling med stærke udviklingsmuligheder
  • Ansvar for udvikling af egen kundeportefølje
  • Mulighed for efteruddannelse samt menneskelig og faglig opbakning i opgaveløsningen


Tiltrædelse: Snarest.

Ansøgningsfrist:

Ansøgning samt CV og relevante bilag sendes på e-mail til: job@stroemhansen.dk. Ansøgningen mærkes ”Ansøgning - Projektleder entreprise Vejle”.

Yderligere oplysninger fås hos afdelingsleder Christian Leth på 2779 1693 eller CLE@stroemhansen.dk samt på www.stroemhansen.dk.


Strøm Hansen Strøm Hansen er idémager og kreativ konstruktør på opgaver, der indebærer el-service, automation, installation og IT. Ofte i unikke kombinationer. Vi udfører opgaverne med kloge hænder og binder opgaveholdet og -processen sammen med levende viden og fornemt håndværk. Vi er pt. ca. 220 medarbejdere og dækker hele landet fra 4 adresser i hhv. Nørresundby, Aarhus, Vejle og Glostrup.

Strøm Hansen er en landsdækkende automations- og installationsleverandør, der producerer højteknologisk avancerede el- og systemløsninger til nordiske virksomheder. Vi beskæftiger p.t. ca. 210 ansatte, og vores primære forretningsområder er El-service, Automation & Industriel It, Entreprise, Trafikstyring, Airport, Alarmanlæg, Solceller og El-tavler.

Gem job

Strøm Hansen A/S
Publiceret: 2. marts 2020

Arbejdssted

Vejle