Af­de­lings­le­der

Vi søger en engageret målrettet afdelingsleder med gennemslagskraft og ledelsesmæssigt overblik til at lede og udvikle vor afdeling i Esbjerg.

Du får ledelsesansvar for 15 kompetente medarbejdere med højt fagligt niveau: 9 serviceteknikere, 2 logistik-/forsendelsesmedarbejdere, 2 projektledere/sælgere, en salgs- og indkøbskoordinator samt en sekretær/kundeservicemedarbejder.

Stillingsbeskrivelse

Du får en meget alsidig stilling med masser af udfordringer og udviklende opgaver både i relation til ledelse, men også teknisk – en stilling hvor du selv kan være med til at forme din arbejdsdag.

Du vil primært få 3 hovedfunktioner:

  • Styre og udvikle afdelingens tekniske ekspertise inden for maritime navigations- og kommunikationsløsninger samt fiskesøgningsudstyr, herunder nybygninger og vedligehold/teknisk service af udstyr.
  • Pleje og servicere tildelte kunder samt firmaets forhandlere i Danmark og i Nordatlanten.
  • Udvikle afdelingens forretningsområder inden for mobil kommunikation, herunder salgsplanlægning, ledelse og innovativ udvikling af muligheder.

Dine arbejdsopgaver

  • Sikre, at vor tekniske service altid er velfungerende.
  • Sikre kundetilfredshed og identificere nye muligheder samt medvirke til at videreudvikle virksomhedens renommé/image og salg som markedsledende af professionelt navigations-, fiskesøgnings- og kommunikationsudstyr.
  • Aktivt deltage i forhandlinger med både kunder og leverandører
  • Organisere salgsfremstød herunder udstillinger, forhandlermøder, seminarer og salgskampagner.
  • Rådgive kunder om vor alsidige produktudvalg herunder vedligeholde din viden om vore produkter samt rapportere om konkurrentaktiviteter.

Du skal være fleksibel med hensyn til arbejdstider samt være indstillet på en del rejseaktivitet.

Afdelingslederen refererer og rapporterer til selskabets adm. direktør.

Dine kompetencer

  • Erfaring med ledelse af et service-/salgsteam, for styring af serviceopgaver, erfaring med tilbudsgivning og projektstyring.
  • God forståelse for teknik og software, er udadvendt, er kundefokuseret og trives ved at formidle information til andre.
  • Kendskab til kvalitetssikring og risikovurdering (ISO 9001/45001).
  • Initiativrig, proaktiv samt gode evner til at sætte opgaverne i system.
  • God menneskelig forståelse, har evnen til at skabe gode rammer for medarbejdernes trivsel og samtidig få folk til at yde deres bedste.
  • God til at tilrettelægge og organisere både dit eget og andres arbejde.
  • Kendskab til udarbejdelse af budgetter.
  • Et fleksibelt forhold til arbejdsopgaver, er stabil, kvalitetsbevidst og i stand til at tænke kreativt.
  • Inspirere både medarbejdere og kunder.
  • Prioritere, resultatorienteret, struktureret, systematisk, analytisk skarp, har overblik, har orden i arbejdet og følger op på opgaver.

Din baggrund

Du har givetvis en uddannelsesmæssig baggrund som elektronikingeniør alternativt navigatør med teknisk baggrund og supplerende uddannelser.

Du har erfaring fra en lignende stilling, hvor du har haft ledelsesansvar for medarbejdere.

Det er naturligvis en fordel, hvis du har kendskab til og arbejdet i den maritime elektronikbranche, men hvis du ikke har det, men har et godt kendskab til det maritime fra anden side, så fortæl os om dine erfaringer.

Du taler og skriver flydende dansk og engelsk og har et godt kendskab til de skandinaviske sprog. Du er vant til at arbejde med MS Office-pakken.

Du tilbydes

Ansættelse i en spændende velrenommeret global virksomhed i god udvikling, hvor du får en stilling, du i høj grad kan være medvirkende til at præge. En arbejdsplads, hvor ”frihed under ansvar” er en kerneværdi.

Du bliver en del af et stærkt netværk med engagerede og kompetente kollegaer med en virksomhedskultur, hvor trivsel, samarbejde og arbejdsforhold prioriteres højt.

Du vil blive ansvarlig for mange spændende og udfordrende projekter.

Du får en god løn og en pensionsordning, der modsvarer dine kvalifikationer samt en sundhedsordning.

Sådan ansøger du

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rigtige kollega.

Send din ansøgning bilagt CV til Freddie Hansen; e-mail: fh@furuno.dk.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Freddie Hansen på telefon: +45 36 77 45 00 eller sende en mail.


 

Virksomhedsbeskrivelse

Med hovedfokus på navigation, kommunikation og fiskesøgning har FURUNO opbygget en unik – og markedets mest omfattende – produktportefølje.

FURUNO DANMARK A/S (FDK) er et 100% ejet datterselskab af FURUNO ELECTRIC CO., LTD med hovedsæde i Hvidovre ved København og med afdelinger i Esbjerg og Skagen. FDK beskæftiger i alt ca. 60 medarbejdere fordelt på en række maritime og meteorologiske fagområder, der sikrer at FDK kan imødekomme enhver opgave fra projektering til levering og installation samt service og drift af avancerede maritime- og meteorologiske løsninger. Tillige udvikler og gennemfører FDK kurser og uddannelse af navigatører og teknikere i egne undervisningsfaciliteter samt i ’live mission’-simulatorer.

I tillæg til egne kontorer og træningsfaciliteter har FDK et omfattende salgs- og distributionsnetværk med mere end 40 lokale forhandlere. FDK har datterselskaber i Sverige, Polen og Rusland samt tilknyttede forhandlere og servicecentre i det meste af Østeuropa og i det Nordatlantiske område.

Det er virksomhedens klare målsætning at være på forkant med de seneste teknologiske landvindinger indenfor Navigations-, Fiskesøgnings- og Kommunikationsudstyr samt udvikling af professionel maritim uddannelse af navigatører og teknikere. Hos FURUNO sætter vi en ære i at levere udstyr og uddannelser, der ikke blot lever op til myndighedskrav, men også medvirker til at forbedre skibenes effektivitet og sikkerheden til søs.

Gem job

FURUNO DANMARK AS
Publiceret: 2. marts 2020

Arbejdssted

Esbjerg