In­ter­na­tion­al On-site Pro­jektleder til global marked­sleder inden for pro­ces­an­læg, Norge

Er du en stærk On-site Projektleder med erfaring fra komplekse og længerevarende projekter indeholdende både bygningskonstruktion og tekniske installationer? Har du tyngden som On-site Projektleder at tage projektansvar for et 3-cifret millionprojekt i Norge?

Billund Aquaculture A/S er en projektorienteret virksomhed, der dimensionerer, designer og sammensætter alle komponenter, der indgår i et landbaseret industrielt fiskeopdrætsanlæg baseret på intensiv recirkuleringsteknologi inden det installeres on-site. Virksomheden er globalt førende inden for området. Hovedkontoret i Billund er base for alle aktiviteterne, hvorimod projekterne og firmaets p.t. ca. 300 medarbejdere er spredt udover store dele af verden bl.a. ved datterselskaberne i USA, Australien, Chile og Norge.

Projektleder for 3-cifret millionprojekt

Billund Aquaculture A/S er inde i en rivende udvikling med markant vækst i antal projekter, projektstørrelser, antal ansatte. Nu tilbyder virksomheden en central rolle som On-site Projektleder - i første omgang på et specifikt projekt i Norge som beløber sig til +200 millioner DKK - enten som udstationering det første år af din ansættelse, alternativt med op til 200-250 rejsedage/år i en rotationsordning.

Du vil stå med ansvar for projektets økonomi, kvalitetssikring, risikostyring og generel dokumentation frem til afslutning. Du er således bindeleddet mellem øverste projektleder og ledelsen i Billund Aquaculture A/S og interessenterne on-site. Du vil have tæt daglig dialog med den tekniske ledelse på byggepladsen samt installatører. Ifm. dette arbejde vil du til tider have det daglige ansvar for installation samt lede og fordele arbejde for montører. Billund Aquaculture A/S har typisk tilknyttet 15-25 medarbejdere på sitet.

Du har ansvar for at koordinere byggeriet/montagen og deltage i de løbende byggemøder med de lokale entreprenører. Processen er en blanding af byggeri, mekanisk montage og styring/overvågning, hvorfor det er nødvendigt, at du har erfaring med nogle af disse områder.

Attraktive karrieremuligheder

Billund Aquaculture A/S er en attraktiv vækstvirksomhed, der bl.a. tilbyder følgende:

  • En flad organisation med højt til loftet, hvor du får stor frihed til at løse dine opgaver og masser af ansvar
  • Attraktive karrieremuligheder hvor du kan udvikle dine kompetencer yderligere og gøre videre karriere i virksomheden fx på tilsvarende kæmpe projekter i andre dele af verden.
  • Har du interesse i på sigt at bidrage til yderligere strømlining af projektmodeller kan dette også være en mulighed
  • Attraktive og konkurrencedygtige ansættelsesvilkår
  • Virksomheden tilbyder særdeles miljøvenlige og grønne løsninger, der bidrager aktivt til en bæredygtig verden
  • Billund Aquaculture A/S benytter den seneste RAS (Recirculated Aquaculture Systems) teknologi: www.youtube.com/watch?v=5YaVX4iog7I

Teknisk baggrund og tung erfaring med længerevarende projekter

Du kan genkende dig selv i følgende beskrivelse:

  • Uddannet bygningsingeniør, procesingeniør, maskinmester eller lignede - og kan agere stærk som sparringspartner for entreprenører og andre udførende aktører på byggepladser
  • Solid praktisk erfaring som projektleder for store millionprojekter fra kontrakt til aflevering - du evner at håndtere størrelsen og kompleksiteten af byggeprojekter
  • Erfaring med kombi-projekter, der både indeholder bygningskonstruktion og tekniske installationer
  • Kompetencer inden for økonomisk rapportering, kvalitetssikring, risikostyring og dokumentationsudarbejdelse
  • Du kommunikerer på engelsk, har god kulturel forståelse - og gerne international erfaring

Som person er du selvstændig, moden og ambitiøs - og vil gerne være en del af en virksomhed med mange ildsjæle, du kan inspirere og blive inspireret af. Du har en positiv og realistisk tilgang til opgaverne og omgivelserne, og med dit åbne sind og gode kommunikationsevner er du en stærk holdspiller, der kan vinde andres tillid gennem din personlige og professionelle tilgang til samarbejde. Endelig udviser du initiativ og er ikke bange for at gribe stafetten og tage ansvar, så deadlines nås og løsninger leveres til tiden.

Ansøgning

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Project Manager Frederik Sørensen på +45 7650 2980.

Send din ansøgning og cv hurtigst muligt til jobs@billundaquaculture.com. Ansøgningerne bliver behandlet fortroligt, og vi indkalder løbende til samtaler

Øvrige facts

  • Billund Aquaculture A/S er på kort tid vækstet fra 120 til ca. 300 medarbejdere
  • Omsætning i 2019 ca. 400 mio. DKK - forventet markant øget omsætning i 2020
  • Billund Aquaculture blev grundlagt i 1986 og er nu globalt førende inden for recirkuleringsanlæg
  • Virksomheden har bygget mere end 500 RAS-projekter i 27 forskellige lande
  • Virksomheden har produceret anlæg til mere end 25 forskellige fiskearter, men i dag er 90 % af omsætningen relateret til produktion af laks
  • Billund Aquaculture A/S ejes i dag af Broodstock Capital Partners samt stifterfamilien

Company info

Billund Aquaculture A/S er en projektorienteret virksomhed, som dimensionerer, designer og sammensætter alle komponenter, der indgår i et landbaseret industrielt fiskeopdrætsanlæg, inden det installeres on-site. Virksomheden blev stiftet i 1986 og har mere end 30 års erfaring i design, installation, service og drift af landbaserede fiskeopdrætsanlæg baseret på intensiv recirkuleringsteknologi. Vi er verdensførende inden for området med hovedkontor i Billund og datterselskaber i henholdsvis Australien, Chile, Norge og USA. På verdensplan er vi ca. 300 medarbejdere, og fortsætter vores rivende udvikling.

Hjemmeside: https://www.billundaquaculture.com/.

Gem job

Billund Aquaculture
Publiceret: 10 March 2020

Arbejdssted