Salgschef

Stillingen

Jobbet består i at lede vores salgsteam med base i Danmark. Samtidig forventes salgschefen at bruge en væsentlig del af sin tid på direkte kundekontakt, herunder at udvikle samarbejdet med nye og større kunder. Der må påregnes ca. 75 rejsedage årligt.

Du vil lede et team af erfarne area- og key account managers, samt teknisk salgssupport.

Jobbet indebærer daglig ledelse og direkte kundekontakt, samt selvfølgelig samarbejde med resten af organisationen i Danmark.

Virksomhedens værdigrundlag: troværdighed, faglighed, samarbejde, innovation og kvalitet skal afspejles i din dialog med kunder og kolleger og er derfor en naturlig del af dig selv.

Du vil indgå i virksomhedens chefgruppe, med reference til Salgs- og R&D-direktøren.

Din profil:

Du har en uddannelsesmæssig baggrund der honorerer jobbets indhold, og har erfaring indenfor BtB-salg – sandsynligvis som underleverandør i et internationalt miljø.

Du behersker desuden engelsk og tysk på forhandlingsniveau.

Derudover vil vi prioritere:

  • Handlekraft og engagement.
  • Samarbejdsevne og et godt humør.
  • Interesse for og baggrund i teknisk salg.
  • Evne for personlig opfølgning.
  • God til at motivere både den enkelte og teamet
  • Positiv tilgang til mennesker.

Vi tilbyder

  • Et spændende job i en international, teknologidrevet produktionsvirksomhed.
  • En virksomhed i en stor dansk, privatejet koncern.
  • Godt arbejdsmiljø i lyse og venlige lokaler.
  • Gode muligheder for personlig udvikling.

Er du interesseret og vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgs- og R&D-direktør Anders Guldbæk Christensen på telefon 8695 1311.

Ørskov Rekruttering i Skjern deltager i ansættelsesprocessen.

Vil du være med i den fortsatte succesfyldte udbygning af den globale strategi hos AVK GUMMI A/S? Så send din ansøgning og dit CV mærket 'Salgschef' på e-mail hr@avkgummi.dk. Kandidater evalueres løbende. OBS! Pga. Covid-19 udsættes ansøgningsfristen til 18. juni 2020.


AVK GUMMI A/S fremstiller gummikomponenter af meget høj kvalitet til anvendelse under krævende betingelser. Drikkevandssektoren, Levnedsmiddelindustrien samt Health Care og den kemiske industri er primære segmenter. AVK GUMMI A/S beskæftiger i alt 175 medarbejdere i en moderne fabrik på 18.000 m2 i Låsby og har desuden fabrikker i Kina og Holland. Virksomheden er en del af den familieejede AVK-koncern med hovedsæde i Galten.

Certificeringer: IATF 16949 - ISO 9001 - OHSAS 18001 - ISO 14001 – 3A Sanitary Standard – registreret hos Fødevarestyrelsen jf. EF1935/2004.

Se mere på: www.avkgummi.dk.

Gem job

AVK GUMMI A/S
Publiceret: 7. maj 2020

Arbejdssted

Låsby

Job hos virksomheden