For­stan­der

Aalestrup Naturefterskolens forstander gennem 23 år har valgt at gå på velfortjent pension. Derfor søger vi en ny leder fra 1. august 2020.

Aalestrup Naturefterskole er en god og veletableret almen efterskole beliggende i smukke omgivelser, i udkanten af Aalestrup by, i Himmerland på grænsen til det midtjyske.

Kort om efterskolen.

Skolen blev grundlagt i 1997 af lokale kræfter og relevante interesseorganisationer. Vi er en efterskole med plads til 110 elever fordelt på 9. og 10. klasse. Skolen har fire linjefag: Jagtlinje, lystfiskerlinje, adventurelinje og hestelinje. Vi er pt. 27 engagerede medarbejdere. Aalestrup Naturefterskoles hverdag og daglig liv bygger på de Grundtvig/Koldske skoletanker og menneskesyn.

Vi vægter den levende samtale, dialogen. Troen på at ligeværd, demokrati og frihed under ansvar er de bærende elementer i mødet mellem mennesker.

Vi søgeren synlig og empatisk skoleleder, der sammen med en dedikeret medarbejderstab vil lede og styre efterskolen sikkert ind i fremtiden.

Vi forventer:

  • at du har kendskab til og gerne erfaring med efterskoleformen
  • at du har kendskab til skema- og timeplanlægning samt indsigt i budget- og økonomistyring og kan forvalte efterskolens økonomi i tæt samarbejde med det administrative personale og bestyrelse.
  • at du har det pædagogiske overblik
  • at du med empati, humor og engagement brænder for at skabe et godt og sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere
  • at du har visioner og ideer, som du ønsker at omsætte i samarbejde med personalet, bestyrelsen og eleverne
  • at du har undervisningserfaring

Vi tilbyder:

  • et varmt og humoristisk arbejdsmiljø med både kompetente, engagerede og visionære medarbejdere.
  • en engageret bestyrelse
  • en skole, der er klar til videreudvikling
  • en skole, som er klar til at møde fremtidens mange nye udfordringer med både nye ideer og stort engagement.
  • stærk indflydelse på fremtidige strategier og visioner
  • en skole, der har øje for det enkelte menneske og arbejder med en anerkendende pædagogik, som vejen til det gode og forpligtende fællesskab.
  • mulighed for en tjenestebolig.

Vores værdigrundlag, indholdsplan og andre gode informationer kan du læse på vores hjemmeside: www.naturefterskolen.dk.

Kontakt bestyrelsesformand Michael Holm Pedersen på tlf. 2323 2245 eller nuværende forstander Niels Jørgen Hjort Johansen tlf. 9864 2525 for yderligere informationer eller besøg. Vi viser dig gerne rundt.

Ansøgning:

Ansøgning bilagt CV og eventuelle referencer, sendes senest d. 8. april kl. 12.00 (i en samlet pdf-fil) på mail til: post@naturefterskolen.dk.

Jobsamtaler forventes afholdt i uge 18.

Tiltrædelse pr. 1. august 2020 eller efter aftale.

Ansøgere der kommer i betragtning til stillingen, skal forvente at gennemgå en personanalyse.

Løn i henhold til Organisationsaftale for ledere ved frie grundskoler, mv., af 16. april 2019.

Gem job

Aalestrup Naturefterskole
Publiceret: 13. marts 2020

Arbejdssted

Aalestrup