Site Manager, led­nings­om­læg­nin­ger

 

Har du lyst til at arbejde med koordinering af ledningsomlægninger på den kommende letbane Ring 3?

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane søger med tiltrædelse hurtigt muligt en erfaren Site Manager, som i samarbejde med ca. 50 ledningsejere skal koordinere omlægningen af over 3000 forsyningsledninger i forbindelse med Ring 3-projektet.

Ledningsomlægningerne kører på højtryk og forventes afsluttet i 2021. Ledningsomlægningerne udgør en stor del af letbaneprojektet med mange grænseflader til øvrige interessenter.  

Du vil organisatorisk blive en del af anlægsenheden Construction Management (CM), som har ansvar for projektledelsen af selskabets projekter herunder, Letbane på Ring 3, Metro til Nordhavn og Metro til Sydhavn. Det indeholder styring af sikkerhed, risiko og kvalitet, en tæt involvering i grænseflader og planlægning, koordinering af det detaljerede konstruktionsdesign, gennemgang og godkendelse af entreprenørernes designindgange, kontrol af byggepladsen, test og idriftsættelse af anlægsarbejder. Du vil fagligt referere til Project Manager for ledningsomlægning på Letbaneprojektet.

Opgaver

Arbejdsopgaverne vil primært bestå i at koordinere grænseflader og tid med 3. part her i form af ledningsejere (forsyningsselskaber og teleudbydere), kommuner samt med interne projektledere, herunder:

  • Dialog med ledningsejere
  • Opfølgning på tidsplan
  • Håndtering af grænseflader
  • Holde overblik på igangværende ledningsomlægninger  
  • Tilsyn med ledningsarbejdets fremdrift

Din Profil

Som person er du udadvendt, dialogsøgende og løsningsorienteret. Du er initiativrig og proaktiv, og du er god til både at prioritere og levere – også når det går stærkt. Du er procesorienteret, en stærk både planlægger og afslutter, og du evner at gennemskue komplekse opgaver med mange samarbejdspartnere. Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner, personlig integritet og et godt og smittende humør.

Du har desuden:

  • Relevant uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør, konstruktør eller lignende teknisk uddannelsesmæssig baggrund.
  • Minimum 10 års erfaring fra vej- eller forsyningsvirksomhed.
  • Du har erfaring med ledningsomlægninger, herunder kendskab til ledningsprotokoller, samt forhandling med ledningsejere.
  • Du har bred erfaring og en god forståelse for budgettering, udarbejdelse af tidsplaner, miljø, arbejdsmiljø, kvalitetsstyring og myndighedsbehandling af ledningsomlægninger.
  • Gode formuleringsevner både mundtligt og skriftligt.

Vi tilbyder

Metroselskabet tilbyder et udfordrende og selvstændigt job i en dynamisk projektorganisation i udvikling. Vi tilbyder attraktive løn- og ansættelsesvilkår, et godt arbejdsklima og gode kolleger

For yderligere oplysninger om jobbet kontakt Construction Director Tom Brændekilde Hansen på telefon 3311 1700.

Ansøgningsfrist 3. april 2020.

Ansøgningsfrist:

03. april 2020.

Arbejdssted:

Ørestad

Kontaktperson:
Tom Brændekilde Hansen

tlf: +45 3311 1700

Hjemmeside:

www.m.dk

Om Metroselskabet og Hovedstadens Letbane 

Vi sørger for, at mere end 1 million passagerer kan køre med metroen hver uge, og vi bygger flere end 50 metro- og letbanestationer, der skaber nye forbindelser og muligheder i Hovedstaden. 

Vi er 300 engagerede medarbejdere og ca. 500 rådgivere, der arbejder i et internationalt miljø med højt kvalificerede specialister fra ind- og udland. Vi har det overordnede ansvar for driften af metroen og for at anlægge nye metrolinjer og den kommende letbane i alle faser fra udvikling, projektering, udbud samt anlæg og drift 

Metroselskabet er ejet af Staten, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, mens Hovedstadens Letbane er ejet af 11 omegnskommuner samt Staten og Region Hovedstaden. 

Læs mere på m.dk og dinletbane.dk

Gem job

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane
Publiceret: 17. marts 2020

Arbejdssted

Ørestad