Daglig leder


BOXIT udlejer depotrum og containere til opbevaring for private og erhverv og ejes af Escot Erhvervsejendomme, der ejer, driver og udlejer erhvervsejendomme over det meste af Danmark. Virksomheden har omkring 55 ansatte, hvoraf de 20 sidder på hovedkontoret i Aalborg. BOXIT udlejer depotrum efter “self-storage” princippet og har 11 afdelinger i Jylland og på Fyn. Herfra sælges også flyttekasser og andet tilbehør til opbevaring og flytning. Derudover udlejer virksomheden skibscontainere i hele Danmark til erhverv og private. Med containerne tilbyder BOXIT stressfri flytning, sikring af materialer og maskiner samt en fleksibel løsning. Virksomheden er i konstant vækst og udvikling og søger hele tiden at ligge forrest i branchen. Til fortsat at sikre denne position søges nu en daglig leder.

Ledelse og forretningsudvikling i succesrig vækstvirksomhed

Vil du være med til at videreudvikle forretningen hos en landsdækkende succesvirksomhed? Du får nu mulighed for at blive en del af et godt team i en velkonsolideret og velrenommeret virksomhed i vækst, hvor du i kraft af den spændende lederstilling får indflydelse på mange berøringsflader. Virksomheden er kendetegnet af korte beslutningsprocesser, hvilket blandt andet giver dig mulighed for at få indflydelse og gøre en forskel.

Du bliver med reference til den administrerende direktør ansvarlig for ledelse og udvikling af kontorets 20 medarbejdere, hvilket blandt andet inkluderer afholdelse af MUS og lønsamtaler. Du bliver ligeledes ansvarlig for nyansættelser og udarbejdelse af ansættelseskontrakter samt for opgørelse af bonusser og timelønnede. Du deltager i månedlige ledermøder og bidrager til virksomhedens vækst og udvikling med nye ideer og input. Du sikrer, at ideerne bliver organiseret, sat i proces og implementeret, ligesom du løbende følger op på igangværende projekter. Du bliver desuden ansvarlig for at arrangere sociale arrangementer som sommerfest og julefest samt for at sikre, at runde fødselsdage, jubilæer og lignende bliver markeret.

Du har flere års erfaring fra en lignende stilling med ledelse og forretningsudvikling. Der er ikke krav om brancheerfaring, men erfaring med ejendomsadministration kan være en fordel.

Du er en dygtig, samarbejdsorienteret og motiverende leder, der arbejder struktureret, analytisk og med et stort overblik, der gør dig i stand til at følge op på tingene og samle trådene. Du er en proaktiv og resultatorienteret købmand med en god forretningsforståelse, et strategisk mindset og et stort drive. Som person er du desuden selvkørende, ansvarsbevidst og arbejdsom, og du er i stand til at sætte rammer, retning og mål for dine medarbejdere. Du er en dygtig planlægger med gode kommunikations- og formuleringsevner, der tager ejerskab for dine ansvarsområder.

Det forventes, at du er bosat i hensigtsmæssig køreafstand til kontoret i Aalborg.

Vi arbejder ikke med ansøgningsfrister, da vi behandler ansøgningerne løbende, og vi opfordrer derfor til at søge snarest.

For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til konsulent Christina Højsholt-Nielsen på +45 61 80 90 91 fra Sensu A/S. For yderligere information om BOXIT se www.boxit.dk. For yderligere oplysninger om Escot Erhvervsejendomme se www.escot.dk.

Gem job

Sensu A/S
Publiceret: 20. maj 2020

Arbejdssted

Aalborg