Løn­nings­bog­hol­der til bar­selsvi­ka­ri­at

Uggerly Installation A/S er en dynamisk nordjysk virksomhed stiftet i 1993, der med udspring i el har udviklet sig til også at omfatte VVS og svagstrøm. Virksomheden ledes af brødrene Henrik og Jens Uggerly, som også er ejere af virksomheden. Virksomheden beskæftiger i dag over 300 medarbejdere fordelt på tre afdelinger – en i Aalborg, en i Ringsted og en i Skovlunde. De bærende værdier i virksomheden er effektivitet, kvalitet, godt håndværk og gode løsninger.

Til virksomhedens regnskabsafdeling i Aalborg søges nu en

Lønningsbogholder til barselsvikariat

Med reference til virksomhedens administrationschef får du sammen med en kollega ansvaret for virksomhedens lønningsfunktion. Dine primære opgaver vil være at udarbejde løn til både timelønnede og funktionærer, oprettelse af stamdata, kontrol af lønsedler, udarbejde akkordlønninger, refusioner af sygedagpenge, godtgørelser og tilskud, udarbejde syge- og fraværsstatistikker, bogføring og afstemning af lønkonti, indberetning af A-skat, ATP og feriepenge og at udarbejde lønstatistikker.

Vi forventer, at du har erfaring med udbetaling af løn og gager, hvor du gerne har nogle års erfaring som lønningsbogholder. Du har kendskab til overenskomstmæssige lønforhold, samt erfaring med større lønsystemer og meget gerne et indgående kendskab til Microsoft Dynamics 365 Business Central og Lessor. Du har flair for IT og bruger naturligt Excel i din arbejdsdag. Vi forventer, at du har et opdateret kendskab til funktionær- og ferieloven.

Du har solid regnskabsmæssig baggrund og forståelse. Du arbejder struktureret, er grundig og detaljeorienteret i dit arbejde. Du sætter en ære i at levere kvalitet, men er samtidig effektiv, får noget fra hånden og evner at overholde deadlines. Du besidder et stort overblik og er vant til at håndtere til tider pressede situationer. Samtidig har du overskud til at besvare lønmæssige spørgsmål fra medarbejderne og ledelsen. Du har gode samarbejdsevner og trives i et team, hvor du arbejder proaktivt og har gennemslagskraft, hvilket gør dig i stand til at træde i karakter, hvis det er nødvendigt. 

Vi tilbyder dig en hverdag i en virksomhed, som fortsat er i vækst og har en god sund økonomi. Du bliver en del af et team, hvor I supplerer hinanden godt samtidig med, at du får et selvstændigt ansvar. Vi forventer, at du bor i hensigtsmæssig køreafstand til Uggerly Installations adresse i Aalborg Øst.

Vi arbejder ikke med ansøgningsfrister, da vi behandler ansøgningerne løbende, og vi opfordrer derfor til at søge snarest.

For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til konsulent Jeanet Bøjlund Bauer, Sensu A/S på telefon 29 45 16 45. For yderligere information om Uggerly Installation A/S se www.uggerly.dk.

Gem job

Sensu A/S
Publiceret: 6. maj 2020

Arbejdssted

Aalborg