Softwa­re­ud­vik­ler i BSS De­ve­l­op­ment

 

Vores arbejde påvirker fremtidens teleoplevelse. Pt. forbedrer og udvikler vi oplevelsen for 500.000 danske kunder, der er branchens mest tilfredse ifølge Trustpilot. Nysgerrighed ift. alt hvad der rør sig indenfor IT er en del af vores DNA. Vi søger nu flere senior softwareudviklere der vil dele vores fremgang, lyder det spændende så læs mere her?

Vi skaber fremtidens teleoplevelse

Det er afgørende at vores systemer er agile og fremtidssikrede (dvs. forandringsparate ift. drift og udvikling). BSS Developments fornemmeste opgave er at udvikle forretningens IT-rygrad, der dagligt påvirker en halv million danske mobilkunder.

I rollen som senior softwareudvikler bidrager man bl.a. til:

  • At altid have slutbrugerens behov i fokus
  • Design af platformens fremtidige arkitektur
  • Give konstruktiv og actionable feedback i vores code review-proces
  • Højne vores i forvejen tårnhøje kvalitet, da vi aldrig går på kompromis med driftsstabilitet
  • At CBB Mobil er på forkant med de nyeste teknologier og metoder

Her får man mulighed for at påvirke fremtiden! Du vil få arbejdsforhold, der tillader fordybelse og mulighed for at arbejde med netop det, du brænder for. Vi tror på kreativitet og på at udfordre det eksisterende - bl.a. har vi allokeret 20 % af arbejdstiden til ”slack”, hvor medarbejderne selv bestemmer, om de vil lave refaktoreringer, skabe nye idéer til forretningstiltag, eller noget helt tredje – der er ingen begrænsninger.

Vores arkitektur er event-driven med microservices med veldefinerede bounded contexts. Vi har yderligere et eksternt API via Ambassador og Swagger. Udviklingsprocessen er lean-baseret med fokus på flow, driftsstabilitet og kvalitet. Den bærer dermed præg af bl.a. Lean startup, og GitHub Flow samt bliver kontinuerligt forbedret vha. Kanban-metoden. Vi sørger for at have en effektiv deployment pipeline, der benyttes til dagligt at udgive flere pull requests til produktion. Vores værktøjskasse indeholder bl.a. Visual Studio, ReSharper, GitHub, Favro, Slack, Docker, K8s og ikke mindst skarp open source samt de nyeste teknologier fra bl.a. Microsoft og Google. Som en del af kvalitetsbevidstheden har vi TDD/BDD på rygraden. Vi er på vej til skyen (PaaS) ifølge principperne bag DevOps (herunder quality engineering).

Disciplineret med kant

I BSS Development har man rammerne til at udvikle og udfordre både sig selv og vores organisation. Til gengæld forventes det, at man er nysgerrig samt aktivt opsøger og anvender ny information og ideer fra flere kilder. Vi søger selvkørende medspillere der tager ansvar for egen og teamets kode, f.eks. i forbindelse med daglige kode-reviews. Samtidig tør du sige din mening og tænke anderledes som en aktiv medspiller under vores ugentlige tech-reviews.

Kvalitet kræver et godt arbejdsmiljø med få igangværende opgaver. Derfor benytter vi aldrig deadlines, men den tid der skal til for at løse opgaverne med høj kvalitet.

Om en senior softwareudvikler i BSS Development kan det siges:

  • Er kvalitetsorienteret og ønsker at højne services og produkter
  • Kommer med ideer, der tager højde for både nuværende og fremtidige behov
  • Beder gerne andre om feedback på kvaliteten af sit arbejde
  • Inddrager aktivt forskellige synspunkter og fakta i sit arbejde
  • Arbejder aktivt sammen med andre for at opnå mål
  • Er åben og har et godt humør
  • Er fagligt stærk indenfor softwareudvikling og -arkitektur

Uddannelsesmæssig baggrund er ikke afgørende, men en uddannelse indenfor computer science eller andet relevant felt er selvfølgelig et plus. Brændende interesse for softwareudvikling/engineering med stor trang til at lære nydt og blive udfordret er det afgørende.

Du har C# og .NET på rygraden samt erfaring med en eller flere af følgende teknologier:

  • Webprotokoller
  • RDBMS (f.eks. SQL Server eller PostgreSQL)
  • REST/HATEOAS
  • Cloud/PaaS
  • Docker/K8s
  • Google Cloud Platform

CBB Mobil har udover BSS Development andre hold og teknologier, f.eks. Data Warehouse, Power BI, Episerver CMS, Salesforce og iOS-/Android-apps - så der er store muligheder for at bevæge sig indenfor mange forskellige teknologier. Ydermere er vi en del af Telenor så der er masser af muligheder.

Hvem er vi?

CBB Mobil har branchens højeste kundetilfredshed, hvilket vi i BSS Development er meget stolte af! Vores afdeling rummer 15 dedikerede kollegaer med en uformel tone og tid til personlig udvikling samt meget god work-life balance. Vi vil være på forkant med de nyeste teknologier og sikrer vidensdeling igennem retrospektiv-møder, bogklubber, e-learning-platforme, fremlæggelser, sociale aktiviteter samt en buddy-ordning som en del af vores onboarding.

Ansøgningsfrist: 11-06-2020

Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Kontaktperson:
Sten Krabbenhøft 
Head of BSS Development
E-mail
60503003

https://www.cbb.dk/info/job/


CBB Mobil er en af de førende online virksomheder indenfor telebranchen. Vi er drevet af vores passion om at levere gode kundeoplevelser og mobiltelefoni til Små Priser på et netværk i verdensklasse. Vores produkter er simple og transparente – ingen skjulte gebyrer eller ubehagelige overraskelser.
Hos CBB er vi over 150 ambitiøse medarbejdere. Vi tilbyder en arbejdsplads med mulighed for en inspirerende karriere med højt til loftet og plads til forskelligheder. 
CBB Mobil har været del af Telenor Danmark siden 2004.

Gem job

CBB Mobil
Publiceret: 15. maj 2020

Arbejdssted

København