Hands-on IT-pro­jekt­le­der

 

Nordjysk Lift, der startede i 1998, er specialister i udlejning af alle former for materiel til byggeriet til såvel små som store kunder. Virksomheden er repræsenteret med 11 afdelinger og beskæftiger mere end 100 veluddannede medarbejdere, der alle besidder et stort branchekendskab, hvilket sikrer kunden en seriøs og professionel samarbejdspartner i hele Danmark. Med et landsdækkende bookingsystem og egen vognpark kan Nordjysk Lift allerede ved første kontakt fastsætte leveringstidspunktet af det bestilte materiel. Virksomheden har stort fokus på god kvalitet og god service, og der tilbydes derfor forskellige ydelser for at imødekomme kundens behov bedst muligt.

Nordjysk Lift er i gang med en omfattende digitaliseringsproces, hvor der er et stort fokus på at automatisere og effektivere arbejdsgangene samt skabe en endnu bedre digital brugeroplevelse for kunderne. Til at understøtte og udvikle denne proces søges nu en hands-on IT-projektleder

Digitalisering – Vækstvirksomhed – Usability

Vil du gøre en forskel for digitaliseringsprocessen i en succesrig vækstvirksomhed? Som IT-projektleder hos Nordjysk Lift får du mulighed for at blive en bærende del af en række spændende digitaliseringsprojekter, som du selv har mulighed for at forme i fællesskab med virksomheden. Du får en varierende hverdag med både udviklingsopgaver og drift i en virksomhed, som er præget af en hands-on approach og uformel omgangstone.

Du får en central rolle, hvor du bliver ansvarlig for at optimere kundernes digitale oplevelse af forretningen således usability og succesfulde kundeoplevelser er i centrum på alle Nordjysk Lifts platforme. Du får bl.a. til ansvar at understøtte udviklingen af en brugervenlig app til Nordjysk Lifts landsdækkende bookingsystem, optimere brugeroplevelsen på hjemmesiden samt bliver du en del af den sidste implementeringsfase af Business Central. Du får ligeledes en nytænkende rolle, hvor du skal være med til at afgøre, hvilke nye digitale muligheder Nordjysk Lift skal overveje i fremtiden. Herudover varetager du også den tætte dialog med eksterne samarbejdspartnere og leverandører samt den daglige IT-drift såsom support af brugerne på tværs af afdelingerne samt hardware indkøb, forhandle aftaler m.v.

For at få succes i rollen har du en bred IT-forståelse, og forstår vigtigheden i at balancere den daglige drift med nye udviklende projekter. Du har formentlig en uddannelse indenfor digital konceptudvikling, IT-design, interaktionsdesign eller lignende relevant uddannelse. Du er i starten af din karriere, hvor du har en solid indsigt i usability og generel brugervenlighed af brugerflader. Det er en fordel, hvis du allerede har stiftet bekendtskab med brugervenlighed indenfor app-udvikling, men det vigtigste er, at du har et digitalt mindset med en bred interesse for digitale løsninger. Du er nysgerrig og udviklingsorienteret af natur, og det falder dig naturligt at holde dig opdateret på nye og eksisterende værktøjer og teknologier, som kan være med til at løfte virksomheden. Din logiske tankegang gør, at du uden besvær sætter dig ind i kundernes behov for at kunne analysere dig frem til nyskabende digitale løsninger, som du med lethed kommunikerer videre til andre. Det er derfor også vigtigt, at du er dygtig kommunikativ og behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

Er du den nye hands-on IT-projektleder hos Nordjysk Lift på hovedkontoret i Hjørring, så skynd dig at uploade din ansøgning. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til chefkonsulent Christina Højsholt-Nielsen på +45 61 80 90 91. For yderligere information om Nordjysk Lift se www.Nordjysklift.dk.  

Vi arbejder ikke med ansøgningsfrister, da vi behandler ansøgningerne løbende, og vi opfordrer derfor til at søge snarest.

Gem job

Sensu A/S
Publiceret: 25. juni 2020

Arbejdssted

Hjørring