Er jobbet som screener i for­sik­rings­bran­chen noget for dig?


Her er et fast job, hvor du bliver lært op og bliver en del af et nyopstartet callcenter i Cph.

Har du erfaring med telemarketing? Synes du, at forsikringsbranchen er spændende? Kigger du efter et job med udviklingsmuligheder, hvor du kan starte snarest muligt? Kunne det være noget for dig at lære en masse om screening og mødebooking indenfor forsikring- og pensionsområdet?

Så er her 6 grunde til, hvorfor dette job er interessant: 

  • Du bliver lært op som screener og evt. senere som mødebooker
  • En mulighed for at arbejde sammen med et nyopstartet team
  • Tilbud om videreuddannelse eller måske udstationering i Spanien 
  • Gratis morgenmad og frokost i en lækker kantine 
  • Fast løn og god bonus
  • Et moderne kontor, som ligger i flotte, historiske omgivelser

Bliv en del af et callcenter i Cph:

Vi søger flere personer til jobbet som screener for vores kunde. Vores kunde er en dansk forsikringsvirksomhed, som rådgiver deres kunder om forsikring og pension. Virksomheden har kontorer i både Danmark og Spanien. Denne jobmulighed er i København, hvor virksomheden er ved at starte et callcenter op. Du får altså mulighed for at være en del af et helt nyt team – med den gejst og gode energi, som det giver.

Jobbet og forventningerne til dig: 

Sammen med dine kommende kolleger kontakter du udvalgte kunder i hele Danmark på telefonen. Du screener kundeemnerne ved bl.a. at finde ud af deres interesse for en uforpligtende gennemgang af deres nuværende pensionsordninger. Når et møde skal bookes, stiller du om til en mødebooker. Det er ikke nødvendigt for dig at have erfaring med screening, det handler nærmere om, at du er udadvendt og har en energisk og åben indstilling, så er virksomheden klar til at lære dig en masse. Du skal dog have erfaring med telemarketing.  

Oplæring og udvikling: 

Du starter op i virksomheden med et oplæringsforløb, som varer de første 2 uger. Her får du en introduktion til rollen som screener og en forståelse for pensionsmarkedet. 
Hvis du har interessen og ambitionerne, er der god mulighed for efterfølgende at følge videreuddannelseskurser inden for fx salg, ledelse og forsikring/pension. Du har også mulighed for at komme til Spanien og arbejde med et andet dansk team.  

Rammerne: 

Du arbejder fuldtid – inden for almindelig kontortid – og får en fast månedsløn. Hver gang du sørger for, at et møde kommer i kalenderen, modtager du en god bonus. Virksomheden tilbyder dig gratis morgenmad og frokost i en lækker kantine. Når du har fri, ligger kontoret i gåafstand til gode butikker og skønne omgivelser.  

Hvis du vil videre: 

Kontakt Connie Pilgaard på tlf.:33 24 40 80, hvis du har nogle spørgsmål til jobbet. 

Vi vil gerne høre fra dig snarest muligt, hvis du er interesseret i denne jobmulighed. Send os dit CV og et par ord om dig selv via knappen "Søg jobbet her" længere nede på siden.  

I denne tid interviewer vi kandidater over telefonen og via videomøder. Denne proces foregår løbende. Selve arbejdet og oplæringen som screener foregår desuden i øjeblikket på en særlig tilrettelagt måde – det vil vi informere nærmere om ved et evt. interview.  

Centrum Personale tilbyder professionel assistance, når vore kunder har brug for en fast medarbejder eller en vikar. Vi arbejder med en omfattende emnebank, som du gratis kan blive optaget i, hvis du har lyst til jobskifte. Vi løser opgaver inden for alle jobfunktioner - herunder administration, forsikring, økonomi, regnskab, indkøb, salg, marketing, it, rejsebureau, medicinal/biotek, lager, spedition og ledelse.

Centrum Personale A/S - Frederiksberg Allé 35 - 1820 Frederiksberg C

Læs om Centrum Personale A/S her

Gem job

Centrum Personale A/S
Publiceret: 25. juni 2020

Arbejdssted

København