Branchens bedste Ser­viceleder

Er du en af rengøringsbranchens bedste Serviceledere – eller måske godt på vej, fordi du allerede kender branchen, eller har erfaring fra lignende brancher, så tøv ikke med at søge job hos os.

Vi tror på, at trivsel skaber vækst og med baggrund i vores værdier Kvalitet, Nærvær og Handlekraft, tilbyder vi dig et job med udviklingsmuligheder i et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø.

mj service as er en familieejet virksomhed, der gennem mere end 30 år, har specialiseret sig i erhvervsrengøring, vinduespolering, handyman og planteservice til danske virksomheder, både i den private og offentlige sektor.

Du vil have base i Roskilde, hvor vores kontor ligger. Her vil du møde dine kollegaer og få alt den hjælp fra vores supportafdelinger som du har brug for. Hovedparten af din arbejdstid vil foregå ude hos vores kunder og medarbejdere.

Som person tænker du i kundeservice, løsninger og medarbejderpleje med udpræget grad af selvstændighed. Du trives med et ansvarsfuldt job med ”frihed under ansvar” for den daglige drift af egen kundeportefølje. Her leverer du via en høj kvalitetssikring hos dine kunder en optimal driftsøkonomi.

Du skal kunne lede og motivere dine medarbejdere med et overblik, som du har opnået via brancheerfaring.

Faglige krav

  • Ledelseserfaring fra job, som eksempelvis Serviceleder eller Teamleder i lignende branche.
  • Erfaring fra servicebranchen og kendskab til traditionel rengøring.
  • Du skal bidrage til en forsat udvikling af vores forretning, samt være med til at sikre en løbende optimering af driften.
  • Da stillingen har en bred berøringsflade, stilles der store krav til kommunikations- og formidlingsevner samt en høj grad af administrativ og økonomisk forståelse.
  • Erfaring med Office-pakke
  • Du skal kunne give tilbud på ekstraopgaver og mersalg, samt sikre udførelsen af disse opgaver.

Personlighed.

  • Du er udadvendt, struktureret, ansvarsbevidst og følger opgaverne til dørs med et smil i pressede situationer.
  • Du magter både den formelle og den uformelle kommunikation på alle niveauer og kender vigtigheden af at lytte og formidle budskaber, samt at kunne skære igennem for at nå de mål, der er opsat i dit ansvarsområde.
  • Service og kundetilfredshed, skal ligge dig stærkt på sinde – kunden er altid i fokus.
  • Du kan håndtere flere opgaver samtidigt – uden at miste overblikket.
  • Du skal være forandringsvillig, da vi er en virksomhed i stor udvikling.
  • Du har en fleksibel tilgang til din dagligdag, både når det gælder arbejdstider og typer af opgaver.

Det er et krav, at du kan læse og kommunikere på dansk og engelsk, fremvise en straffeattest samt have kørekort.

mj service har ambitiøse vækstplaner, og det kræver det absolut bedste team. Gennem længere tid har vi arbejdet på at digitalisere virksomheden, indsamle data og opbygge et stærkt fundament, der gør, at vi står stærkt på markedet og i forhold til konkurrenterne. Vi er i stand til, på baggrund af fakta at tage de rigtige beslutninger på det rigtige tidspunkt – altid med fokus på hvad der er bedst for mj service og vores kunder. Vi arbejder med markedets bedste leverandører – og vi ønsker selvfølgelig også markedets bedste Serviceledere.

Kan du se dig selv i ovenstående? Så send os straks en ansøgning samt dit cv til office@mjservice.dk. Vi indkalder til samtaler løbende, men venter gerne på den rette.

Ønsker du mere information, er du velkommen til at kontakte: Kundechef Carsten Larsen på 2010 2730.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

 

Gem job

mj service as
Publiceret: 3 June 2020

Arbejdssted

Roskilde