Af­de­lings­le­der til AtoB Co­pen­ha­gen

Søstjerneskolens STU-tilbud AtoB Copenhagen søger en dygtig og engageret afdelingsleder pr. 01.09 2020 eller snarest muligt.

AtoB Copenhagen er et ungdomstilbud, som er startet 1. august 2018. Vi er en selvejende institution, der deler bestyrelse og overordnet ledelse med Søstjerneskolen. På AtoB tilbyder vi STU, afklarings- og ressourceforløb til højest 12 normalt til højt begavede unge fra 16-25 år, primært med diagnoser inden for autismespektret. De fleste med massiv angst og traumer fra tidligere skolegang og andre sociale sammenhænge.

Vi søger en afdelingsleder, der

  • har et solidt kendskab til vilkår og lovgivning omkring STU-tilbud
  • har solid erfaring med arbejdet omkring unge med særlige behov
  • er stærk relationelt og behandlingsfagligt
  • kan fastholde og videreudvikle det høje faglige og specialiserede niveau i AtoB’s tilbud
  • evner at skabe samarbejdsrelationer til et bredt spektrum af samarbejdspartnere
  • kan varetage personaleledelse af ca. 10 specialiserede og dygtige medarbejdere
  • kan indgå i den daglige undervisning og miljøterapi.

Vi ønsker, at du hjælper os til

  • at koordinere den daglig indsats
  • at bevare overblikket i forhold til langtidsplanlægning
  • at skabe kontakt til eksterne samarbejdspartnere, fx praktikpladser og andre undervisningsinstitutioner
  • i samarbejde med ledelse og medarbejdere at rykke AtoB til næste skridt.

Vi tilbyder b.la.

  • mulighed for at udvikle et forholdsvis nyt tilbud, der er bygget på et solidt fundament
  • sparring med ledelsesteamet på Søstjerneskolen
  • en engageret og udviklingsparat personalegruppe.

Se mere om os på www.atob-cph.dk. Kontakt skoleleder Dan S Rasmussen på telefon 4064 6453 for yderligere oplysninger og for aftale om besøg i AtoB. Vi skal have din ansøgning senest den 20. august 2020 på mail til kontor@soestjerneskolen.dk.

Gem job

Den Selvejende Institution Søstjerneskolen
Publiceret: 19. juni 2020

Arbejdssted

København