Er du vores nye ledende farmaceut?

Frederikshavn Svane Apotek søger en dynamisk farmaceut til en spændende og afvekslende lederstilling.

Jobbeskrivelse:

Stillingen indeholder altovervejende ledelsesopgaver i dosisafdelingen, men der vil være mulighed for en udvidelse af denne del af jobbet til også at gælde apoteksdelen. Stillingen kan til en hvis grad designes efter dine ønsker, og har du en souschef ”i maven”, kan det også blive en mulighed.

Du får masser af muligheder for at udvikle dig selv fagligt og personligt. Ønsker du at arbejde mod at blive apoteker, lægger vi sammen din udviklingsplan, der holder og eksekverer den målrettet.

Det er en spændende tid vi går i møde. Den 15. juni er alle apoteker på FMK dosis med deres dosiskunder det nye dosisdispenseringskort er implementeret. Denne ændring sammen med Behandlerfarmaceuters mulighed for at oprette dosisdispenseringskort med tilskud, kan give både farmaceutiske og ledelsesmæssige udfordringer.

Apoteket består både af apotek og pakkeapotek, og vi kan altså tilbyde en stilling, der har berøringsflade med begge afdelinger. Du vil således have arbejdsopgaver indenfor følgende områder:

  • Ledelse
  • DDKM
  • Produktion i pakkeapotek
  • Diverse funktioner i apoteket, for en farmaceut medicinsamtaler og compliancesamtale og naturligvis behandlerfarmaceutopgaver.

Apoteket er akkrediteret, stillingen indbefatter ubetinget arbejde med DDKM.

Dine kvalifikationer:

  • Du er glad, positiv og udadvendt.
  • Du arbejder selvstændigt og trives med at tage initiativ.
  • Du kan bevare overblikket i pressede situationer.
  • Du har ledelseserfaringer
  • Du er god til at formidle og kommunikere.
  • Du er en ”teamplayer” og har humor.
  • Du er fagligt bredt velfunderet.
  • Du har en meget struktureret tilgang til arbejdet og god til komplekse problemstillinger.

Du kan forvente et apotek, hvor faglighed og kvalitet er i højsæde, og hvor humor og højt serviceniveau er grundelementer i apotekets daglige arbejde. Apoteket består af 25 medarbejder, og er uddannelsesapotek for farmakonomelever. Apoteket er medlem af A-apoteket.

Ansøgning vedhæftet CV, udtalelser og eksamensbevis sendes til e-mail: steenholm@apoteket.dk snarest muligt. Alle henvendelser behandles fortroligt.Vi afholder løbende samtaler, og ansættelse vil ske hurtigst muligt. Læs mere om Frederikshavn Svane Apotek på: https://apoteket-online.dk/apotek/frederikshavn-svane-apotek. Du er meget velkommen til at kontakte apoteker Steen Holm (mobil: 4085 8716) eller stedfortræder Vibeke Jørgensen (9842 1676) for yderligere oplysninger.

Gem job

Svane Apoteket Frederikshavn v/Steen Degn Holm
Publiceret: 22. juni 2020

Arbejdssted

Frederikshavn