Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Bi­o­graf­di­rek­tør – gør hver fo­re­stil­ling til en oplevelse

 

Kan du se bredere end filmlærredet, når du giver vores gæster en oplevelse ud over det sædvanlige? Og har du sans for forretningsudvikling samt solid leder- og driftserfaring?

Så tag plads i salen, og byg videre på en veletableret succes.

  • ”Du får overdraget posten fra vores nuværende direktør, som går på pension, og kan roligt regne med at blive sat grundigt ind i tingene. Og så skal du bare glæde dig til at få ansvar for driften af en luksusbiograf i Nordsjælland med alt, hvad det indebærer,” fortæller ejer og bestyrelsesformand Michael Obel.

Velkommen inden for

Cinema Center er én af Nordsjællands største biografer med 5 sale og plads til tæt på 600 personer i vores luksusstole. Vi er en del af en biografkæde med 3 MovieHouse-biografer og en Panorama-biograf placeret i helholdsvis Ringsted, Hellerup, Hjørring og Slagelse.

Klar, parat – action!

Du får bl.a. ansvaret for at markedsføre biografen samt levere en hyggelig og engagerende totaloplevelse af højeste kvalitet med film og kulturarrangementer for vores gæster samt konferencekunder og samarbejdspartnere. I hverdagen står du for den daglige ledelse og drift i tæt samarbejde med din souschef, som bl.a. holder styr på teknikken – helt præcist hvem, der laver hvad, får I frihed til at aftale i fællesskab.

Her får du altså et alsidigt job, hvor ingen dage er ens. Du står fx for at:

  • booke og planlægge filmvisninger, der følger markedet samt annoncere disse på relevante kanaler
  • opfinde, arrangere og afvikle events, der tiltrækker publikum
  • lede dit personale, der består af din fuldtidsansatte souschef samt ca. 35 ungarbejdere – du laver vagtplaner, forbereder lønbilag til bogholderen og står for oplæring
  • optimere billet- og kiosksalg – du videndeler løbende med direktørerne i de andre biografer i kæden
  • etablere samarbejder med relevante samarbejdspartnere, fx uddannelsesinstitutioner og museer vedrørende invitationer til særforestillinger og events
  • være i løbende dialog samt deltage i møder med bestyrelsen fx vedrørende budgetter og afstemning – i takt med at du vokser i rollen, bliver dit råderum større
  • føre tilsyn med bygningen både inde og ude – du sætter en ære i, at alt ser præsentabelt ud.

Bliv en del af en højprofileret og dynamisk branche

Det gør ikke noget, hvis du er glad for film og biografer, og at du er rede til at få ansvar for et ungt og dynamisk team, som sikrer vores gæster gode oplevelser – året rundt. Det betyder, at du også skal være indstillet på at arbejde, når andre holder fri. Vores højsæsoner er jul, efterår, påsken og vinterferien, mens der til gengæld er lavsæson i sommerperioden.

Her får du et rummeligt og mangfoldigt job, hvor du får stort kreativt råderum til at gå med dine skæve og sjove idéer, som kommer både os og gæsterne til gode.

  • ”Du bliver biografens ansigt udadtil, når du indtager rollen som den imødekommende direktør, som kender lokalområdet og gæsterne. Du kan simpelthen ikke undgå at få en helt særlig stolthedsfølelse i det her job,” slutter Michael, der ser frem til jeres samarbejde.

Naturligt involveret og udadvendt leder

Først og fremmest er du en dygtig forretningsudvikler og leder. Du formår at opbygge og pleje velfungerende teams, samtidig med at du har fingeren på pulsen og kvalitetssikrer dine gæsters biografoplevelse. Og så har du en praktisk tilgang i hverdagen, hvor du er med til at sikre, at tingene fungerer i praksis.

Herudover forestiller vi os, at du har:

  • et stort købmandsgen og et solidt kendskab til kundebetjening samt driftsledelse
  • relevant erfaring fra fx detail-, hotel-, restaurations-, eller eventbranchen
  • en interesse i forbrugertrends, film og kultur – det er et stort plus, men bestemt ikke et krav
  • en god forståelse for IT, herunder Excel samt gode skriftlige evner
  • et lokalt netværk – alternativt er du i stand til at opbygge et
  • bopæl i Nordsjælland.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Thomas D. Carlsson på 72 45 90 71.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag og senest den 7. juli 2020 via nedenstående link. Der afholdes samtaler løbende, og vi forbeholder os retten til at afslutte processen før tid, hvis vi finder den rette.

Tiltrædelse er hurtigst muligt efter aftale.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kontaktperson

Jobindex

Thomas D. Carlsson
TLF: +45 7245 9071

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos StepStone.

– Find din jobglæde
Gem job

Jobindex A/S
Publiceret: 24. juni 2020

Arbejdssted

Helsingør