Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Ud­lej­nings­chef til suc­ces­fuld in­ve­ste­rings­virk­som­hed

 

Få ansvaret for den daglige ledelse af fire medarbejdere, hvor målet er at skabe de bedste forudsætninger for en god og stabil udlejning af vores lejemål, samtidig med at medarbejdertrivslen er i topform.

Spillende træner med god teamspirit

Som Koncentons nye udlejningschef får du ansvaret for vores ejendomsportefølje samt den daglige ledelse af fire kolleger i udlejningsafdelingen. Som leder hos os er man spillende træner, og derfor kommer din hverdag både til at indeholde fremvisninger af vores lejemål, afholdelse af åbent hus-arrangementer og fx udarbejdelse af lejekontrakter.

Derudover vil dine ansvarsområder også omfatte:

  • Fastsættelse af husleje på genudlejning
  • Fastsættelse af husleje på nye projekter
  • Fokus på procesoptimering
  • At sikre høj kundeservice og lejertilfredshed
  • Dialog med lejere og potentielle lejere
  • Statistik på udlejning
  • Medarbejderudvikling og trivsel i afdelingen

Derudover vil du have et tæt samarbejde med det eksterne selskab, som varetager administrationen af vores ejendomme. De tager sig af den administrative del – blandt andet af huslejeopkrævning og dialog.

Evnen til at skabe resultater

For at få succes i denne stilling er det vigtigt, at du kan skabe overblik over afdelingens lejesager og sikre en høj medarbejdertilfredshed. Udlejningsafdelingen bliver målt på tomgangsprocenten af vores lejemål. Derfor vil dit fokus som udlejningschef være at skabe de bedste processer for at dette mål bliver indfriet. Det kræver, at du er klar til at tænke ud af boksen, så vi hele tiden kan udvikle os og styrke vores position i markedet.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har kendskab til udlejning og lovgivning om lejeboliger
  • Alternativt har solidt kendskab til ejendomsmarkedet, opnået som fx ejendomsmægler
  • Har ledelseserfaring og er passioneret omkring det
  • Trives i en udadvendt rolle, hvor du skal være i dialog med mange forskellige mennesker
  • Er struktureret i din tilgang til arbejdsopgaver
  • Trives i en omskiftelig hverdag med fart over feltet

Du skal være en synlig leder, som spiller dine medarbejdere gode, er parat til at give den nødvendige opbakning samt træde i karakter, når situationen kræver det. Vi er et stærkt hold, som tror på at samarbejde, ansvar og tillid skaber gode resultater – og at man kommer langt med godt humør.

Bliv en del af et vinderhold

Du får et spændende, afvekslende og udfordrende job sammen med engagerede og dygtige kolleger. Vi har et motiverende arbejdsmiljø, og vi møder hinanden med et smil, selvom vores hverdag kan være hektisk. Vi sidder i et åbent kontorlandskab i Prismet i Aarhus sammen med vores søsterselskab Obton, der udbyder investeringer i solenergi. Tilsammen er vi over 150 medarbejdere. Vi er en dynamisk virksomhed med fart over feltet både fagligt og socialt. Vi arbejder benhårdt for at nå vores mål, men vi tager os til gengæld også tid til at fejre, når det lykkes.

Vi vil være Danmarks stærkeste investeringsalternativ, og dét kræver, at vi har de stærkeste medarbejdere. Derfor investerer vi i vores medarbejdere og bestræber os konstant på at udvikle vores kompetencer og udnytte nye muligheder. Til gengæld forventer vi, at vores medarbejdere investerer i vores virksomhed gennem flid, glæde, handlekraft, ordentlighed og vindermentalitet.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jens Fog på 7245 9005.

Har du spørgsmål til selve stillingen, er du velkommen til at kontakte driftschef Christina Ruus Frost på 2580 0915.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag, da vi indkalder løbende til samtale. Ansøgningsfristen er den 7. august 2020. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi vil løbende screene de indkomne ansøgere og udvælge hvem som skal videre i processen, men på grund af sommerferieafvikling, vil vi muligvis først kunne give dig besked medio august vedrørende afholdelse af samtaler. Vi takker for din tålmodighed.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Besøg evt. vores hjemmesider www.koncenton.com og vores udlejningsbrand www.gobolig.dk for mere information.

Kontaktperson

Jobindex

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex
Jens Fog

Tlf. +45 72 45 90 05

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos StepStone.

– Find din jobglæde
Gem job

Jobindex A/S
Publiceret: 25. juni 2020

Arbejdssted

Aarhus C